Dansk Multipel Sclerosegruppe vil have fælles uddannelse for MS-sygeplejersker
Dansk Multipel Sclerosegruppe bakker op om et forslag fra professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Per Soelberg Sørensen om at etablere en fælles uddannelse for MS-sygeplejersker på tværs af regionerne.
Soelberg foreslår fælles formaliseret uddannelse til MS-sygeplejersker
Professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Per Soelberg Sørensen undrer sig over, at regionerne ikke har satset på et fælles løft af MS-sygeplejen.
Hovedstaden klar til opkvalificering af MS-sygeplejersker
Scleroseklinikkerne i Region H har udviklet et kursus, der skal sikre en permanent opkvalificering af sygeplejerskerne på hovedstadens MS-klinikker. Opkvalificeringen skal klæde sygeplejerskerne på til at varetage kontroller af alle scleroseramte uanset hvilken form af MS de er ramt af.
Neurologiske afdelinger belastes nu af den rammestyrede økonomi
Neurologien har vokseværk, og de budgetter, de neurologiske afdelinger fik, da de i begyndelsen af 2019 overgik fra aktivitetsstyret til rammestyret økonomi, vil snart være for små. Det mener ledende overlæge ved den neurologiske afdeling ved Sygehus Lillebælt Henrik Boye Jensen.
DSR bakker op om fælles uddannelse til MS-sygeplejersker
Dansk Sygeplejeråd er klar, hvis Dansk Multipel Sclerosegruppe inviterer til udvikling af en fælles uddannelse for MS-sygeplejersker landet over, siger næstformand Dorthe Boe Danbjørg.
DSR: Opkvalificering af MS-sygeplejersker er ikke ambitiøs nok
De fem regioner udvikler hver deres model for opkvalificering af sclerosesygeplejersker i stedet for en samlet kompetencegivende uddannelse.
Afdelingssygeplejerske: Efteruddannelse burde være ens i hele landet
Scleroseklinikkerne i Region Hovedstaden tilbyder nu opkvalificering af neurologiske kompetencer til deres sygeplejersker. Afdelingssygeplejerske ved DMSC, Rigshospitalet Anne Kirsten Krakau Hansen er begejstret for muligheden, men ærgrer sig over, at der ikke blev skabt en national løsning for efteruddannelsen.
Samarbejde mellem kommuner og Sclerosehospitalerne overraskende svært
Du har måske undret dig lidt over, hvorfor vi mangler så mange sygeplejersker, jordemødre og i nogen grad også læger og sekretærer på sygehusene, især i Region Hovedstaden og Region Sjælland?
Jeg fik konstateret muskelsvinddiagnosen ALS i maj 2017 og blev selvfølgelig dybt chokeret. Det er en sygdom, som gradvist, men hurtigt lammer kroppen, og mange lever kun med ALS i få år. 
Dag efter dag har Berlingske bragt rystende afsløringer af, at nødstedte og bange borgere, som har ringet til alarmcentralen på 112, faldt igennem systemet. Opkaldene blev simpelthen ikke håndteret professionelt og hurtigt.
Når Region Midtjylland kommunikerer via sociale medier, er det et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at budskaberne forstås.
Specielt i sundhedssektoren er det efterhånden blevet klart, at såkaldt ”effektivisering” også er et synonym for både forvirring og forværring. 
Norge og Danmark har nu valgt en relativ ens håndtering af pandemien, idet man har genåbnet meget. I Danmark har smitten i nogen tid ligget på et væsentlig højere niveau end i Norge, men smitteniveauet har været relativt stabilt. Men siden skolestart er smitten øget voldsomt blandt børn og unge i Norge - i en sådan grad, at Norge nu har det højeste smitteniveau blandt alle lande i Norden.
Regeringen har nu stoppet konflikten, og vi må se fremad. Vi foreslår to ændringer i sygeplejerskernes løndannelse, som samtidig har potentiale til at løse manglen på klinisk personale. Vi vil indføre et klinikertillæg og et tillæg for at arbejde på fuld tid.
Det alvorlige er, at regeringen har valgt at ophøje det seneste mæglingsforslag til lov uden at give så meget som en krone ekstra til sygeplejerskerne. Det betyder, at hun påtvinger de 36.000 fuldtidsansatte sygeplejersker en overenskomst, de allerede har forkastet ved afstemning.
De værst ramte lever langt ude på samfundets kant. Nogle helt uden strøm og så langt fra højspændingsmaster og telemaster som muligt.
Med corona-pandemien som bagtæppe er de danske sundhedsmyndigheder ved at opdatere den nuværende influenzaplan til en epidemiplan, der forbereder til fremtidens epidemiudbrud.
En undersøgelse af en medicins effekt regnes kun for troværdig, hvis den indeholder en kontrolgruppe, som får snydemedicin (placebo-behandling). Men det ser nu ud til at ændre sig, i hvert fald for kliniske afprøvninger af ny migrænemedicin af typen CGRP antistoffer.