Claudia Hilt

Tabletbehandlingen for multipel sclerose, Mavenclad, blev godkendt i slutningen af 2017. I Danmark får stadig relativt få sclerosepatienter den nye behandling, men de danske erfaringer er, at patienterne ser ud til at tolerere lægemidlet godt.

Endnu er der dog få kliniske erfaringer om både langtidsbivirkninger og mulige besparelser, fastslår leder af scleroseklinikken på Neurologisk afdeling i Aalborg, Claudia Hilt (tidligere Pfleger).

På landsplan er et tocifret antal patienter indtil videre i behandling med lægemidlet Mavenclad, der i november 2017 blev godkendt som andenlinjebehandling til patienter med multipel sclerose. Meldingen fra neurologerne er, indtil videre, at generelt tåler patienterne lægemidlet godt.

Men det er endnu for tidligt med sikkerhed at udtale sig om de eventuelt mere langsigtede bivirkninger af lægemidlet, fastslår afdelingslæge og leder af scleroseklinikken på Neurologisk afdeling i Aalborg, Claudia Hilt:

”Mavenclad har en sikkerhedsprofil, som i studier nu er dokumenteret med op til ti års data. Men vi ved også, at der næsten altid er forskel på data fra studier og ’real-life data.’ Det er sandsynligt, at Mavenclad efter længere tids brug – ti, 15, 20 år - vil generere nogle ændringer i patienternes immunforsvar, som vi endnu ikke kender til. Det kan potentielt være alvorlige infektioner. Generelt er det sådan, at jo mere effektivt et lægemiddel er, des større risiko er der for bivirkninger.” 

Nye langtidsbivirkninger ved kendte lægemidler

På Skleroseklinikken på Neurologisk afdeling i Aalborg har ingen patienter i behandling med Mavenclad for nuværende udviklet alvorlige bivirkninger. En enkelt af Claudia Hilts patienter har dog fået en af de mere sjældne bivirkninger:

”Patienten har tabt håret. Det er faktisk en kendt bivirkning. Den er sjælden men naturligvis voldsom for patienten.”

Claudia Hilt påpeger, at man på de mere kendte lægemidler naturligvis har længere tids data til rådighed – men at der også der over tid nogle gange støder nye mulige langtidsbivirkninger til: 

”Lemtrada ved vi er et supereffektivt middel med kun ganske få alvorlige langtidsbivirkninger. Men jo længere tid et lægemiddel har været i brug, des flere bivirkninger vil man typisk også få kendskab til. Således har vi netop fået nye oplysninger om nye mulige langtidsbivirkninger ved Lemtrada.”

Der er dog flere fordele ved Mavenclad, understreger Claudia Hilt – og en af dem er naturligvis, at patienterne ser ud til at tolerere lægemidlet godt. Dertil kommer, at det er en tabletbehandling, som skal tages én gang årligt – og ikke som eksempelvis Tysabri, Gilenva og Lemtrada, som patienterne skal have som infusionsbehandlinger på hospitalet og med kortere interval. 

”Det giver patienterne en større frihed –og det kan også på sigt reducere omkostningerne på grund af mindre monitorering. Men der er altså tale om en mindre gruppe af patienter, og lige i øjeblikket mærker vi ikke noget nedsat arbejdspres på grund af, at nogle få patienter får tabletbehandling fremfor infusion. På sigt kan det da potentielt godt spare nogle timer med patienter i stolen, og dermed også nogle sygeplejersketimer. Men det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at patienter, som får Mavenclad, også skal følges og monitoreres – blot på en anden måde end patienter, som får infusionsbehandling.”  

Der kan over tid måske hentes en mindre besparelse i kroner og ører på Mavenclad, tilføjer Claudia Hilt:

”Mavenclad gives i doser afhængig af patientens vægt. Så en let patient vil ikke koste så meget at behandle som en tung patient. Men det er naturligvis stadig et dyrt lægemiddel, så det er ikke her, vi kommer til at hente de store besparelser.”