Statistiske beregninger af data fra fase III-studiet EXPAND-tyder på, at Mayzent (siponimod) virker mod progression uafhængigt af attakker hos patienter med sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS).

Det konkluderer en gruppe af verdens førende MS-forskere i en artikel, som netop er publiceret i Multiple Sclerosis Journal.

Ved hjælp af statistiske manøvrer mener forskerne at have isoleret indvirkningen af de attakker, som deltagerne oplevede i løbet af studiet, og dermed bliver det muligt at vurdere effekten på progression alene, og analyserne peger i retning af, at det kan give mening at behandle SPMS-patienter uden attakker med Mayzent, skriver de. 

Ifølge en analyse, hvor forskerne har benyttet såkaldt principal stratum-analyse, har Mayzent reduceret risikoen for tre og seks måneders bekræftet sygdomsprogression med henholdsvis 14 til 20 procent og 29 til 33 procent sammenlignet med patienter i placebobehandling. Og i to hypotetiske scenarier, som gruppen har analyseret, er risikoen for progression uafhængigt af attakker reduceret med 14 til 18 procent og 23 procent for henholdsvis tre og seks måneders bekræftet progression. 

Studiet havde til formål at skelne Mayzents effekt på progression fra effekten på attakker, og forskerne konkluderer, at de har fundet både en sådan effekt og en gangbar metode til at finde progression hos patienter både med og uden attakker.