Skip to main content

NICE vil ikke anbefale Mayzent mod SPMS

Det engelske prioriteringsinstitut NICE lægger an til at afvise en anbefaling af Mayzent (siponimod) til behandling af aktiv sekundær progressiv MS (SPMS).

NICE er uhyre konservative med deres anbefalinger, og derfor mener professor ved  Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg  ikke, at Medicinerrådet i Danmark nødvendigvis vil nå frem til samme anbefaling. 

Siponimod har i EXPAND-studiet vist sig at bremse sygdomsudviklingen hos patienter med aktiv SPMS og at forbedre den kognitive funktion i forhold til placebo, ligesom modelberegninger har vist, at behandlingen udsætter tiden til kørestol med op til fire år i denne patientgruppe. På den baggrund godkendte EMA i januar Mayzent til patienter med aktiv SPMS, men de engelske myndigheder ser ikke ud til at følge godkendelsen op med en anbefaling. Det fremgår af et udkast til en NICE-guideline, som netop er sendt i høring.

I udkastet anbefales siponimod ikke til behandling af voksne SPMS-patienter med sygdomsaktivitet, fordi evidensen er for begrænset, og fordi der ikke foreligger data, der sammenligner effekten af siponomod med interferon beta-1b, som er den eneste anden behandlingsmulighed for patientgruppen, skriver NICE. I lyset af den manglende dokumentation er cost-benefit-analyserne for behandlingen for usikre, lyder vurderingen.

I Danmark er Medicinrådet i de indledende faser af sin vurdering af Mayzent og har foreløbig sendt protokollen for vurdering af siponimod til Novartis, som er firmaet bag behandlingen. Spørgsmålet, som den endelige ansøgning fra firmaet skal besvare, er, hvilken værdi siponimod har for patienter med SPMS i forhold til placebo.

Værdien vil blive målt på behandlingens effekt på vedvarende sygdomsforværring målt ved EDSS, alvorlige bivirkninger samt funktionsniveau målt ved 9 hole peg test, 25 fods gangtest, kognitiv funktion og livskvalitet. Og ud fra de resultater, der er vist i EXPAND-studiet, vurderer professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg, at Mayzent vil blive anbefalet i Danmark.

“NICE er på nogle punkter mere konservative end Medicinrådet. Det vil have flere sammenligninger med andre lægemidler, og det findes ikke. Der er kun dette placebokontrollerede studie. Det er svært at lave studier til progressiv MS, så når der er noget, der ser rimelig overbevisende ud, må man også anerkende det og give lov til at bruge det i stedet for at lade patienterne gå rundt på andre lægemidler, fordi der ikke er et anbefalet alternativ,” siger Finn Sellebjerg. 

Eftersom der ikke er foretaget lige så store studier med andre lægemidler til SPMS, og der ikke er foretaget en head to head sammenligning af Mayzent og andre andenlinjebehandlinger, er der ikke andet at gøre, end at se på effekten af Mayzent i sig selv, mener han.

“De data, der foreligger, viser, at der er en markant gevinst ved at komme i behandling med siponimod for patienter med SPMS, som har attakker eller MR-aktivitet eller begge dele, så jeg vil da bestemt tro, at man vil nå frem til en anbefaling om at kunne tilbyde behandlingen til de disse patienter. Ud fra hvad jeg har set af data, vil det være min forventning, at medicinrådets kriterier om en absolut gevinst på ti procent er opfyldt,” siger Finn Sellebjerg.

Sellebjerg har tidligere vurderet, at Mayzent i første omgang vil blive relevant for en mindre gruppe patienter i Danmark, da der formentlig ikke går mange SPMS-patienter med sygdomsaktivitet rundt, som ikke allerede er i behandling med enten betainterferon eller rituximab. Den lille gruppe, som ikke allerede er i behandling, vil kunne sættes i behandling med Mayzent, hvis Medicinrådet når frem til en positiv anbefaling.  

“Der hvor det giver mest mening at tale om at sætte SPMS-patienter i behandling, er i virkeligheden de patienter, der kommer fra gaden og først får diagnosticeret MS, når de er i det sekundær progressive forløb, og dem er der relativt få af, for langt de fleste vil være diagnosticerede og være i behandling i forvejen, når de overgår til den progressive fase. Derudover vil der også være MS-patienter som er i behandling med interferon eller et andet førstelinjepræparat, hvor der så kommer et attak eller noget MR-aktivitet, der viser, at der er noget underliggende progression, og det vil også være en gruppe, man kan overveje at sætte i behandling med siponimod,” siger Finn Sellebjerg.

En anden overvejelse, der melder sig, er, om man på et tidspunkt skal begynde at skifte patienter med attakvis MS, som er i andenlinjebehandling, over til Mayzent, når de begynder at vise tegn på progressiv sygdom. Det spørgsmål er ikke for alvor drøftet endnu, men hvis prisen ikke er for høj, er det en oplagt overvejelse mener Sellebjerg. 

“Det vil ikke blive en evidensdrevet beslutning, men noget, som man kan håbe, at fagudvalget eller alternativt Neurologisk Selskab vil tage stilling til, når der på et tidspunkt skal skrives behandlingsvejledning for siponimod, for hvis Mayzent er et bedre lægemiddel til progressiv MS end de andre andenlinjebehandlinger, er det en oplagt tanke, at man vil begynde at skifte patienterne over, når man får på fornemmelsen, at det går den forkerte vej med sygdommen, men det er et helt andet spørgsmål, som vi ikke har noget svar på,” siger Finn Sellebjerg.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

Den tidligere formand for Danske Regioner Anders Kühnau (Soc.) får udover posten som sundhedsordfører også en plads i Folketingets kulturudvalg, et område der også har optaget ham som regionsrådsformand.

BØGER: Anne Hjernøe skriver om sygdom, død og sorg i ’Hvis jeg kan gøre noget’. Bogen henvender sig især til sørgende og pårørende, men Hjernøe formår at gøre sin personlige fortælling så universel, at alle bør læse med.

STREAMING: Mangler du lidt underholdning i ferien, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har fundet de bedst anmeldte film, TV-udsendelser og dokumentarer fra 2026. De har alle scoret 5 ud af 6 stjerner.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Her er de bøger, som i år har fået de bedste anmeldelser på Medicinske Tidsskrifter. 

BØGER: Evaloa Schous ’Traumer – kroppen husker det, sindet har glemt’ er en glimrende introduktion til den kropslige traumeforståelse. Bogens brede traumebegreb rejser dog spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem traume, livsmodgang og almindelig menneskelig erfaring.

BØGER: Otte læger står bag bogen ’Indre virkeligheder – Mennesker fortæller. Psykiatrien forklarer’, der forener patienternes egne fortællinger med psykiatriens faglige forklaringer. Resultatet er en sjældent vellykket bog, der fortjener stor udbredelse.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Charlotte Price Hoffmann - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether