EAN: Langsomt udviklende læsioner (SEL) er en lovende biomarkør for udvikling af kroniske læsioner hos patienter med sekundær progressiv multipel sclerose, mener forskere fra University College London, som præsenterer positive indledende resultater på EAN 2018.

Forskere fra Queen Square Multiple Sclerosis Centre, University College London har vist, at udviklingen af såkaldte SEL’er efterlader en signifikant MR-signatur på magnetization tranfer ratio (MTR) over tid. De har foretaget en indledende undersøgelse af MR-billeder af 140 SEL’er fra 79 udvalgte patienter med SPMS fra MS-SMART-studiet, og de konkluderer, at SEL er en lovende biomarkør for kroniske læsioner ved SPMS. Studiet blev præsenteret lørdag på EAN 2018.

De 79 patienter i studiet havde alle fået foretaget PD/T2, FLAIR og MTR-scanninger ved baseline og igen efter 24 og 96 uger. Forskerne inkluderede kun billeder, der havde manuelt optegnede læsioner, som viste vækst ved Jacobian integration, og de endelige SEL’er blev udvalgt på baggrund af sum score af deres koncentricitet og konstans.

Ud af i alt 4756 læsioner identificerede de 1140 kandidater og fandt 140 SEL’er (2,9 procent).

Forskerne beregnede MTR-værdier for tre forskellige typer af læsioner, SEL, ikke-SEL og ikke-kandidater, ved baseline og sammenlignede med MTR forandringer efter 96 uger.

Reduktionen i MTR fra baseline til uge 96 var signifikant større i SEL’er end i ikke-SEL-er (p=0.02) og ikke-kandidater (p=0.01), mens der ikke var signifikant forskel i MTR-forandring mellem ikke-SEL’er og ikke kandidater.

Studiet bekræfter dels, at der kan forekomme SEL hos patienter med SPMS, og forskerne konkluderer, at denne type læsioners signatur på MTS gør dem til en lovende biomarkør for udviklingen af kroniske læsioner hos patienter med progressiv MS.

Med studiet forsøger forskerne at imødekomme et udækket behov for markører for progression hos patienter med MS. Der vil dog gå nogen tid, før SEL kan bruges som biomarkør i praksis. Blandt andet skal forskerne først finde løsninger på, at SEL’ernes udvikling i sagens natur foregår meget langsomt.

“Tempoet kan være et problem, men omvendt trækker SEL’ernes størrelse i positiv retning. Dette er kun et indledende studie, og der er mange problemer, som skal løses med hensyn til både udvælgelseskriterier og score. Vi skal formentlig definere en faktor score for udvælgelse af læsioner og i det hele taget forbedre kriterierne for at finde den bedste måde at finde læsionerne, men i dette studie ønskede vi blot at se, om det var muligt,” sagde Alberto Calvi da han præsenterede studiet. Videre studier skal vise, om der er sammenhæng mellem klinisk disability og SEL.