EAN: Ocrevus (ocrelizumab) har samme effekt på biomarkører hos primært progressive MS-patienter (PPMS) som hos patienter med tilbagefaldende MS (RMS).

Det viser langtidsdata fra OBOE-studiet, der lørdag blev præsenteret på den virtuelle EAN-kongres 2020.

OBOE (Ocrelizumab Biomarker Outcome Evaluation) inkluderer både RMS og PPMS-patienter, men forskerne har i dette studie kun undersøgt biomarkører hos 28 PPMS-patienter og derefter sammenlignet med tidligere resultater for RMS-patienter.

Ocrevus har allerede vist sig at påvirke biomarkører hos RMS-patienter, mens effekten på biomarkørerne hos PPMS-patienter er mindre kendt.

Ocrelizumab er et anti-CD20 molekyle, der reducerer progression ved MS.

T1-gadolinium læsioner er blevet forbundet med en højere baseline cerebrospinalvæske (CSF) neurofilament light (NfL) og serum NfL (sNfL) niveauer hos PPMS- og RMS-patienter.

I studiet har de set på 28 patienter med PPMS, der i OBOE-studiet modtog 600 mg ocrelizumab hver 24. uge. Blod- og CSF-prøver blev vurderet for NfL, CXCL13, CCL19 og CSF B- og T-celler.

Deres resultater blev sammenlignet med tidligere rapporterede RMS-data.

Baseline CSF B-celler, T-celler og CCL19 niveauer kunne ikke skelnes mellem patienter med PPMS og RMS, medens CSF NfL (p = 0,012) og CXCL13 (p = 0,020) niveauer var faldet hos PPMS-patienter.

PPMS CSF B-celle (n = 15; medianprocentændring, -100 [IQR -100, -91,4]; p <0,001) og T-celle (n = 17; -63,69 [IQR -80,5, -12,9]; p = 0,051) antallet blev reduceret 52 uger efter behandlingen.

Hverken CSF NfL- eller sNfL-niveauer blev reduceret efter 52 uger; NfL viste dog en tendens til at være lavere hos syv patienter med PPMS med baseline T1 gadolinium læsioner sammenlignet med patienter uden.

PPMS CSF CXCL13-niveauer blev reduceret efter ocrelizumab-behandling, men det var ikke signifikant.