BTK-hæmmeren fenebrutinib har i to fase III-studier vist sig at være markant bedre til at reducere attakraten end førstelinjebehandlingen Aubagio (teriflunomid) ved attakvis MS. Resultaterne kommer blot et par måneder efter, at et andet fase III-studie viste, at fenebrutinib også er et potentielt nyt lægemiddel til behandling af primær progressiv sclerose.

På årsmødet for det amerikanske neurologiske selskab (AAN 2026) blev der fremlagt resultater fra de to fase III-studier FENhance 1 og 2: To internationale studier, hvor man har undersøgt effekten af den nye BTK-hæmmer (Brutons tyrosinkinase-hæmmer) fenebrutinib over for førstelinjebehandlingen teriflunomid til patienter med attakvis sclerose.

Medicinalfirmaet bag lægemidlet, Roche, fremhæver i en pressemeddelelse, at resultaterne svarer til, at en patient på fenebrutinib vil få ét attak hver 17. år.

Jette Frederiksen, der er professor i neurologi på Rigshospitalet, er positiv over de nye resultater. Men for hende er det ikke overraskende, at sammenligningen falder ud til fenebrutinibs fordel.

”Jeg havde forventet en god effekt af fenebrutinib, når man sammenligner med teriflunomid. For teriflunomid er i forvejen et af de lægemidler med lavest attakreducerende effekt. Men en forskel i attakraten på omkring 60 procent er bestemt en klinisk relevant forskel, og det er tilmed vist i to store studier,” siger Jette Frederiksen og tilføjer:

”Hvis fenebrutinib bliver godkendt, får vi endnu en behandlingsmulighed med højeffektiv medicin – og med en anden virkningsmekanisme end allerede godkendte præparater.”

De positive resultater fra FENhance 1 og 2-studierne kommer kun nogle måneder efter, at Roche i februar præsenterede resultater fra fase III-studiet FENtrepid, hvor man har sammenlignet behandling med fenebrutinib til patienter med primær progressiv sclerose over for Ocrevus (ocrelizumab).

Her viste resultaterne, at oral fenebrutinib var mindst lige så effektiv som intravenøs ocrelizumab til at reducere handicapudvikling ved primær progressiv sclerose.

Mere end en halvering af attakrate

I FENhance 1 og 2-studierne indgik der 1.497 patienter med attakvis sclerose – heriblandt 11 danske patienter. De blev randomiseret 1:1 til behandling med enten oral fenebrutinib eller oral teriflunomid i mindst 96 uger.

Det primære endepunkt var den årlige attakrate, og her viste resultaterne, at fenebrutinib reducerede attakraten med henholdsvis 51,1 procent i FENhance 1 og 58,5 procent i FENhance 2 sammenlignet med teriflunomid. Altså lidt mere end en halvering, hvilket kan omregnes til ét attak hvert 17. år.

Studiernes sekundære endepunkt var en reduktion i sygdomsaktiviteten i hjernen målt ved MR-scanninger. Her viste resultaterne, at fenebrutinib reducerede antallet af nye T1-gadolinium-opladende læsioner (T1-Gd+) med 70,7 procent sammenlignet med teriflunomid i FENhance 1-studiet og med 77,6 procent i FENhance 2-studiet. Nye eller forstørrede T2-læsioner blev desuden reduceret med 76 procent i FENhance 1 og 82,5 procent i FENhance 2 for patienter på fenebrutinib sammenlignet med patienter på teriflunomid.

”Det er afgørende, at studiet kan vise resultater på MR-scanningerne. For selvom en patient har en reduktion i attakraten og har det godt, kan der stadig være subklinisk sygdomsaktivitet, som kan ses på MR-scanningerne,” siger Jette Frederiksen.

Desuden målte forskerne, om graden af handicapforværring var forskellig for patienter på fenebrutinib og teriflunomid. Det blev gjort med et 12-ugers sammensat mål for handicapudvikling (cCDP), der integrerede tre test for generelt handicap, gangfunktion og funktion i armene.

Her viste resultaterne en positiv – men ikke statistisk signifikant – tendens, da scoren var 20 procent lavere i FENhance 1 og 13 procent lavere i FENhance 2, når man sammenlignede fenebrutinib med teriflunomid.

Leverpåvirkning bekymrer

Tidligere studier af BTK-hæmmere har vist, at denne gruppe af lægemidler kan være toksiske over for leveren. Det var også tilfældet i de to FENhance-studier, hvor leverpåvirkningen var højere ved fenebrutinib end ved teriflunomid.

Samtidig har der i de to studier sammenlagt været syv dødsfald i fenebrutinib-gruppen, men kun ét i teriflunomid-gruppen. Årsagerne var en blanding af infektioner, komplikationer ved type 1-diabetes, lungebetændelse og selvmord.

Det bekymrer Gavin Giovannoni – professor i neurologi ved Barts and The London School of Medicine and Dentistry – der følger MS-området tæt:

”Der er en reel risiko for, at FDA vil konkludere, at anti-CD20 behandlingerne er lige så effektive og mere sikre (end fenebrutinib, red.). Det kan betyde, at de vil begrænse brugen af fenebrutinib til behandling i anden linje og udstyre medicinen med black box-advarsler om levertoksicitet, infektioner og uforklarede dødsfald,” skriver Gavin Giovannoni i sin blog ”MS-Selfie”.

Jette Frederiksen deler dog ikke i samme grad bekymringen.

”Hvis man får opsat et godt monitoreringsprogram for leverpåvirkning, vil jeg ikke være bekymret for det. Mange MS-lægemidler forårsager leverpåvirkning, og hvis man vil have en god effekt af lægemidlet, kan der være bivirkninger forbundet med det,” siger hun.

Data indsendes til myndigheder

Roche er nu ved at opgøre data fra de tre fase III-studier – FENhance 1, FENhance 2 og FENtrepid – og de vil senere blive indsendt til vurdering hos den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA og det europæiske medicinagentur EMA.

Der vil blive ansøgt om at få godkendt fenebrutinib til behandling af både attakvis sclerose og primær progressiv sclerose.  

Hvis EMA godkender fenebrutinib, kan medicinalfirmaet derefter søge Medicinrådet om, hvorvidt lægemidlet skal anbefales til brug på de danske hospitaler.