Lægemidlet Lemtrada (alemtuzumab) er koblet med mindre fatigue, depression og større livskvalitet i real world evidence-studie. Pårørende til patienterne oplevede muligvis også en forbedring i patienternes livskvalitet.

Det viser det nye observationelle studie. Studiet er publiceret i Multiple Sclerosis and Related Disorders og har undersøgt effekten af lægemidlet alemtuzumab mod multipel sclerose på en række bløde endepunkter: Fatigue, depression, kognition, livskvalitet og tilfredshed med behandlingen. Samtidig er patienternes nærmeste pårørende blevet spurgt om deres vurdering af patienten efter start på alemtuzumab.

”Vi ville undersøge patientens opfattelse af behandlingen ud over de objektive mål. Samtidig så vi også på de pårørendes vurdering af behandlingen, for det er meget få studier, der har interesseret sig for de pårørende,” siger Jette Lautrup Frederiksen, der er førsteforfatter på studiet og til daglig professor i neurologi på Rigshospitalet.

Patienter fulgt i tre år

I studiet indgår der i alt 63 patienter med attakvis sclerose fra 19 neurologiske klinikker i Danmark, Norge og Italien. De blev alle startet op på den højeffektive sygdomsmodificerende behandling alemtuzumab i 2016 og derefter evalueret efter 3, 6, 12 18, 24 og 36 måneder.

Studiets primære endepunkt var patienternes oplevelse af MS-relateret fatigue. De sekundære endepunkter inkluderede en måling af patienternes kognitive evner, depression, livskvalitet, behandlingstilfredshed og evne til at arbejde og udføre dagligdags aktiviteter. Endvidere blev der lavet en evaluering af patienternes kliniske respons på alemtuzumab i form af antallet af attakker, udvikling i sygdomsforværring (målt på EDSS-score) og behov for at gentage behandlingen. Samtidig skulle de pårørende via spørgeskemaer svare på deres opfattelse af udviklingen i patientens livskvalitet, deres egen livskvalitet og belastningen ved at være pårørende til en MS-patient.

God effekt på fatigue

Resultaterne viste, at alemtuzumab er koblet med en signifikant reduktion i patienternes oplevelse af fatigue. På FSMC-skalaen (Fatigue Scale for Motor and Cognitive Functions) havde patienterne et gennemsnitligt fald i FSMC-score på 7,3 enheder ved slutningen af studiet og et klinisk meningsfuldt fald (over ni enheder) blev opnået efter cirka 12,5 måneder. Samtidig opnåede patienterne fra start til slut i studiet statistisk signifikante forbedringer inden for kognition, depression og livskvalitet.

De pårørende rapporterede også, at de oplevede en forbedring i patienternes livskvalitet over tid, men forbedringen var ikke statistisk signifikant. De pårørendes egen livskvalitet og belastning ved at være pårørende forblev den samme hen over studieperioden. Det var dog svært at opnå statistisk power nok til at konkludere på de pårørendes svar, da ikke alle patienter i studiet havde en pårørende, som deltog.

”Vi så, at alemtuzumab havde en vedvarende effekt på en række af de bløde endepunkter. Samtidig var der en god overensstemmelse mellem patienternes angivelse og de pårørendes angivelse af forskellige faktorer,” siger Jette Lautrup Frederiksen.

”Men vi mangler data for andre behandlinger, som er mere anvendt i dag end alemtuzumab, hvis vi skal vide, om det kan betale sig at skifte patienterne over på alemtuzumab for at reducere for eksempel fatigue. Så der er behov for studier af behandlinger, som vi bruger mere i dag, hvis vi skal vide mere.”

Jette Lautrup Frederiksen fortæller, at man i de seneste år er blevet opmærksom på, at behandling med alemtuzumab giver tiltagende bivirkninger over tid, og derfor er mange patienter i dag skiftet over på en anden behandling. Ifølge årsrapporten for Det Danske Scleroseregister for 2023 behandles kun 0,88 procent af de danske sclerosepatienter på sygdomsmodificerende behandling med alemtuzumab.