Kendetegnende for mange neurologiske sygdomme, herunder mutipel sklerose (MS), er en giftig immunreaktion forårsaget af blod, der siver ind i hjernen gennem beskadigede blodkar. Processen kan forhindres eller afbrydes ved at ’neutralisere’ blodproteinet fibrin, viser forskning.

En forskergruppe ved Gladstone Institute of Neurological Disease, San Francisco, USA, har for nylig delt deres indsigt om emnet i artikel offentliggjort i Cells 50-års jubilæumsudgivelse Focus on Neuroscience. I artiklen påpeger forskerne, at interaktioner mellem hjernen, blodkarrene og immunsystemet er en rød tråd i udviklingen og progressionen af ​​mange neurologiske sygdomme, der traditionelt er blevet betragtet som meget forskellige tilstande.

”Ved at vide, at lækket blod er en vigtig drivkraft for inflammation i hjernen, kan vi nu nærme os disse sygdomme fra en anden vinkel,” siger seniorforsker ved Gladstone Institute of Neurological Diseases Katerina Akassoglou. 

Katerina Akassoglou har sammen med kollegaer i flere sammenhænge undersøgt, hvordan blod, der siver ind i hjernen, udløser neurologiske sygdomme ved at ’kapre’ hjernens immunsystem og sætte gang i en kaskade af skadelige, ofte irreversible, effekter, der resulterer i beskadigede neuroner. Blodproteinet fibrin, der normalt er involveret i blodkoagulation, er især ansvarlig for at sætte gang i den skadelige kaskade. Processen er blevet observeret under så forskellige tilstande som MS, Alzheimers, traumatisk hjerneskade, for tidlig fødsel og COVID-19.

Katerina Akassoglou og hendes team har fundet ud af, at processen kan forhindres eller afbrydes ved at ’neutralisere’ fibrin for at deaktivere proteinets toksiske egenskaber. Det er en tilgang, der ser ud til at beskytte mod mange neurologiske sygdomme, når de testes i dyremodeller. Som et første skridt ved forskerne, at neutraliserende fibrin reducerer belastningen af ​​vaskulær dysfunktion. Uanset hvad der oprindeligt forårsagede blodlækagen – det være sig en hovedskade, autoimmunitet, genetiske mutationer, hjerneamyloid eller infektion – ser neutraliserende fibrin ud til at være beskyttende i flere dyremodeller af sygdom.

Forskerne har udviklet et terapeutisk monoklonalt antistof, der specifikt retter sig mod fibrins inflammatoriske egenskaber uden at påvirke dets væsentlige rolle i blodkoagulationen. Den fibrin-målrettede immunterapi har vist sig i mus at beskytte mod MS og Alzheimers og behandle neurologiske virkninger af COVID-19. En humaniseret version af denne førsteklasses fibrin-immunterapi undersøges nu i fase I.

Katerina Akassoglou og hendes kolleger fremfører i artiklen i Cell, at den nye forskning i blod-hjerne-immun-grænsefladen bør føre til et ændret syn på tilsyneladende forskellige neurologiske sygdomme. De spår, at der i det kommende årti vil komme videnskabelige gennembrud som resultat af samarbejdsnetværk bestående af immunologer, neurovidenskabsmænd, hæmatologer, genetikere, dataloger, fysikere, bioingeniører, lægemiddeludviklere og kliniske forskere. Disse tværfaglige partnerskaber vil katalysere en innovation inden for lægemiddelopdagelse og transformere medicinsk praksis for neurologiske sygdomme, mener forskergruppen.