Østrigske forskere har måske fundet nøglen til at forstå, hvorfor nogle mennesker udvikler multipel sclerose (MS) efter at være smittet med Epstein-Barr Virus (EBV), mens langt de fleste andre ikke gør.

Personer, der er født med en af to genotypiske varianter af proteinet HLA-E og samtidig er bærer af specifikke celler, der er reaktive over for viruspeptider, er i 260-foldig risiko for at udvikle multipel sclerose. Det viser et stort systematisk studie foretaget af virologer og neurologer ved Medizinische Universität Wien, som blev præsenteret af professor Thomas Berger ved late breaking-sessionen ved den nylige ECTRIMS 2023-kongres. 

Forskerne har undersøgt forskellige immunologiske processer hos 270 MS-patienter og 270 raske kontrolpersoner, og via analyser af blodprøver har de været i stand til at identificere konkrete genetiske faktorer og processer, der tilsammen ser ud til at give bæreren mangelfuld kontrol med EBV-medieret autoimmun aktivitet.    

Studiet leverer måske et svar på det helt store spørgsmål, der har stået tilbage, efter at flere store studier de senere år har vist en overbevisende sammenhæng mellem MS og forudgående smitte med Epstein-Barr Virus. Nemlig hvorfor EBV fører til multipel sclerose hos nogle, men langt fra hos alle.

Forhøjet risiko for MS

Resultaterne var ifølge professor ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, Finn Sellebjerg blandt de mest opsigtsvækkende, der blev præsenteret ved ECTRIMS 2023, for potentielt kan fundet danne grundlag for, at man i fremtiden vil kunne teste og finde personer, der er i forhøjet risiko for at udvikle MS.

“Hvis de østrigske forskere har ret og deres fund kan eftervises, så har de fundet nogle meget, meget vigtige holdepunkter for, hvorfor nogle får sclerose og andre ikke gør, og endda også nogle håndtag til potentielt at måle om specifikke personer er i høj risiko for at udvikle MS eller ej. Hvis forandringerne kan påvises, før man bliver syg, så kan man muligvis for første gang have noget, der kan bruges til at udpege risikopersoner,” siger Finn Sellebjerg. 

En sådan test ville blandt andet kunne bruges til at undersøge risikoen hos personer, der har forældre med MS, og ved et positivt fund igangsætte tidlig forebyggende behandling.

Tidligere studier har vist, at personer med MS har forhøjede niveauer af EBV EBNA-1-specifikke antistoffer. Det samme kan imidlertid findes hos mange menneske, der ikke udvikler MS, og forskerne fra Østrig har derfor ledt efter forskelle mellem raske kontrolpersoner med høje niveauer af EBV EBNA-1-specifikke antistoffer og personer med MS. 

Krydsreaktioner

“Der har i flere år været studier, der viste, at der sker krydsreaktioner mellem EBV og nogle proteiner i hjernen, og aktiviteten kan både køre på antistof- og på celleniveau. Spørgsmålet er så hvorfor, når det nu er sådan, at rigtig mange mennesker har celler, der kan genkende sådanne proteiner, og stort set alle samtidig har været smittet med EBV,  at nogle får sclerose af det, mens mere end 99 procent ikke får det,” siger Finn Sellebjerg. 

I studiet fra Wien er det lykkedes forskerne at identificere små komplekse forskelle i immunresponset mellem dem, der udviklede MS, og dem der ikke gjorde, og de har forbundet forskellen til forekomsten af specifikke genotyper af proteinerne KLRC2 og NKG2D. Og den rette kombination af gener og antistoffer medfører altså en meget høj risiko for at udvikle MS. 

Resultatet er ifølge Finn Sellebjerg så markant, at det er vigtigt at få efterprøvet, og ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, har man allerede taget fat på at analysere data, der kan være med til at belyse ét af fundene.   

“Når der kommer fund, der som dette er vanvittigt stærke, kræver det også en lille ekstra portion sund skepsis, og det stiller større krav til at få det afprøvet og eftervist af uafhængige forskere,” siger Sellebjerg, som forventer at have resultater fra den danske analyse i løbet af få måneder.