Psykiatriske symptomer kan meget vel indgå som et væsentligt element i et MS prodrom, viser et nyt studie.

Canadiske forskere har de senere år interesseret sig intensivt for MS patienters tilstand i de år, der går forud for udbruddet af deres MS-sygdom. Forskerne ønsker at finde meget tidlige tegn, der på sigt måske kan gøre det muligt helt at forebygge, at sygdommen udvikler sig, eller i hvert fald at minimere omfanget af sygdommen. 

Senest har de canadiske forskere med neurolog Helen tremlett i spidsen i et sammenlignende registerstudie fundet, at psykiatriske symptomer er signifikant til stede hos MS patienter op til fem år før, de får diagnosen. Teorien er, at symptomerne kan være en del af et egentligt MS-prodrom. 

I alt har forskerne arbejdet med tre grupper, en gruppe MS-patienter, hvor sygdomdebuten er defineret som første rapporterede demyeliniserende hændelse (6863 patienter), en MS-gruppe, hvor debuten er konstateret ved en formel neurologisk undersøgelse (966 patienter) og en kontrolgruppe af raske kontrolpersoner justeret for alder, køn og bopæl (>31.000 personer).   

Markant flere kontakter

I disse grupper har de søgt på antallet af kontakter til lægen, psykiatrien og på hospitalsindlæggelser i hvert af de fem år, der gik forud for diagnosen, og analysen viser markant flere kontakter i MS-grupperne. 

I den store gruppe MS-patienter var forekomsten af psykiatriske symptomer 91 procent højere end i baggrundsbefolkningen, og i den mindre MS-gruppe, var forekomsten knap 60 procent højere end i kontrolgruppen. I den store MS-gruppe fandt man desuden, at antallet af lægebesøg og kontakt med psykiatrien var markant højere og at antallet steg år for år indtil diagnosetidspunktet. 

Melinda Magyari

Resultatet, som er publiceret i The Lancet Neurology, er ikke overraskende men meget interessant, vurderer overlæge ved Dansk Multipel Sclerose Center Melinda Magyari.

“Det er velkendt, at der ofte forekommer angst og depression i forbindelse med sclerose, og vi har en formodning om, at symptomerne meget vel kan være en del af den samlede patologi og ikke uafhængig af sclerosen. Hos nogle patienter, kan det vise sig at være den første måde, sygdommen viser sig på,” siger hun. 

Dokumentationen af patienternes tilstand i årene forud for MS-diagnosen er vigtig, for den kan betyde, at man på sigt kan blive endnu bedre til at behandle og måske også forebygge sygdommen, fortæller hun. 

Derfor kan man også forvente tilsvarende undersøgelser fra DMSC i de kommende år, siger Magyari. 

“Vi har foretaget undersøgelser af forekomsten af psykiatrisk komorbiditet hos børn med MS, og det kunne bestemt også være interessant at se på forekomsten hos voksne i den prodrome fase, for vi søger jo altid efter biomarkører, der kan gøre os i stand til at komme tidligt i gang med den rette behandling. Psykiatriske tilstande vil ikke i sig selv være nok til at indikere MS, men hvis de optræder sammen med andre neurologiske symptomer, vil det måske i fremtiden være indikation for, at der er behov for en MR-scanning,” siger hun.