EDSS og klinisk undersøgelse kan ikke stå alene som indikator for sygdomsprogression hos MS-patienter. Kognition og fatigue kan være mere følsomme mål, vurderer 3 anerkendte forskere.

Der findes ikke én enkelt metode, der giver et tilstrækkeligt billede af sygdomsprogressionen hos patienter med MS, men EDSS-vurdering bør suppleres med mål for flere forskellige symptomer end gangfunktionen, hvis man vil have bedre indsigt i den enkelte patients risiko for progression. 

Det konkluderer 3 anerkendte MS-forskere, der for nylig har fået publiceret et opdateret review af den nyere videnskabelige litteratur om prognostiske mål inden for multipel sclerose. 

En mulig tilføjelse til monitoreringen kan være patientens grad af fatigue, foreslår forskerne, som er professor Bianca Weinstock-Guttman, Jacobs School of Medicine and Biomedical Sciences ved University of Buffalo Bianca, professor Maria Pia Sormani ved University of Genoa, Ph.d. Pavle Repivic, ved IRCCS Ospedale Policlinico San Martino, Genoa. 

Den underliggende proces

For selvom man ikke kender den nøjagtige årsag til fatigue, så er et godt bud ifølge de 4 forskere, at denne form for træthed er forbundet med den underliggende komplekse inflammatoriske og neurodegenerative proces ved MS, og derfor kan fatigue og nedsat gangfunktion tilsammen være en mere sensitiv måde at måle progression.  

I reviewet nævnes eksempelvis et studie fra 2017, hvor man blandt 155 MS-patienter i alderen 50 år og opefter fandt, at patienter hvis sygdom progredierede var fire gange så tilbøjelige til at opleve fatigue som patienter, der ikke progredierede. 

Kognitionsmål som Nine Hole Peg Test (NHPT), low contrast letter acuity- og SDMT-testene er også gode bud på supplerende test af patienten. Et langtidsstudie fra 2016 viser således, at MS-patienter med kognitiv forværring målt ved SDMT er i tredobbelt risiko for at nå EDSS 4 og i fordoblet risiko for at konvertere til sekundær progressiv MS sammenlignet med patienter uden kognitiv forværring. 

Giver god mening 

Det oprindelige review blev foretaget i 2019 på initiativ fra de europæiske scleroselægers organisation ECTRIMS, og i den nyligt publicerede opdatering skriver forskerne, at der skal forskes yderligere i mulige prognostiske markører. 

“Bedre forståelse af patienter i forhøjet risiko for progression kan føre til mere målrettet behandling,” skriver de. 

I forskningsafdelingen ved De Danske Sclerosehospitaler er man meget opmærksom på betydningen af kognition og fatigue, og ifølge overlæge Finn Boesen, der er en af forskerne bag sclerosehospitalernes store rehabiliteringsstudie fra 2018, giver det god mening, at følge patienternes udvikling på de punkter.

“Resiliens, kognition og fatigue fylder mere og mere i forskningen både herhjemme og internationalt. Oprindeligt havde Sclerosehospitalerne fokus på fysisk træning for meget dårlige patienter, men vi er blevet meget overbeviste om, at man skal tidligt i gang, og noget tyder på, at patienter med udfordringer med kognition, træthed og resiliens er særligt udfordrede af deres sygdom,” siger han.