ECTRIMS: Personer med multipel sclerose har et bredere immunrespons mod Epstein-Barr virus (EBV) end andre. Det viser et nyt studie, der giver ny indsigt i, hvordan immunsystemet ved EBV adskiller sig hos MS-patienter.

Resultaterne stammer fra et nyt tysk studie (abstract #O182), der blev præsenteret ved en Late Breaking Session fredag ved årets ECTRIMS-kongres.

I det tyske studie fandt forskerne, at der er et usædvanligt udbredt T-cellerespons hos mennesker med MS og en langvarig emigration af EBV-specifikke T-celler fra blodet. 

Der er dog stadig flere spørgsmål end svar, når det kommer til emnet, mener professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg. 

“Det er interessant, men hvad det betyder, at MS-patienter har et andet respons, ved vi ikke og kan vi ikke sige noget om. Indtil videre er diskussionen om Epstein-Barr virus’ rolle i MS bygget på indicier, fordi der stadig er mange ubesvarede spørgsmål,” siger han.

Det tyske studie inkluderede 1.395 MS-patienter, 887 kontroller og 35 par enæggede tvillinger for at sammenligne det cellulære respons. Forskerne undersøgte HLA-matchede EBV-specifikke, CMV-specifikke, influenza A-virus-specifikke og SARS-CoV-2-specifikke TCRβ-sekvenser i MS-patienter og kontroller.

En vedvarende trigger

Helt konkret fandt studiet, at personer med MS havde unikke EBV-specifikke beta TCR-sekvenser i blodet og og i cerebrospinalvæsken, som ikke blev fundet hos de raske kontroller. 

Derudover fandt forskerne også centrale ‘hukommelses T-celler’ hos personer med MS, som er en indikation på, at Epstein-Barr virus (EBV) potentielt kan bidrage eller trigge til vedvarende MS. 

“Det kan tyde på, at MS-patienter løbende får reaktiveret Epstein-Barr virus, eller at de celler, som virussen sidder i, lettere bliver rekrutteret. Vi ved dog ikke, om det reelt er en trigger, eller det er blot fordi cellerne bliver tilkaldt aktivt, uden at det har noget med virussen at gøre,” siger Finn Sellebjerg. 

EPV kan reaktivere sygdom

Forskerne bag det tyske studie konkluderer, at MS ikke kun er forudgået af EBV-infektion, men også er forbundet med et bredere immunrespons. Men det er for tidligt at konkludere noget endeligt, mener Finn Sellebjerg.

“Det giver en indikation af, at det muligvis ville kunne hjælpe at finde en måde at hæmme Epstein-Barr virus på også hos patienter med MS. Men den helt store diskussion er stadig, om virussen trigger sygdommen initialt, eller om der hele tiden sker en reaktivering og dermed sygdomsreaktivering hos MS-patienterne,” siger han.

Hvis det sidste er tilfældet, og Epstein-Barr virus bliver ved med at reaktivere processer i MS, vil det have stor betydning at kunne udrydde virussen. Det er dog lettere sagt end gjort.

“Den eneste måde at afgøre, om det er rigtig eller forkert, er at have en behandling, der specifikt kan behandle de påvirkede B-celler, men det har vi ikke i dag, og det vil også være rigtig svært, da kun omkring en ud af en million B-celler har virussen i sig,” siger Finn Sellebjerg. 

Evidens fra flere studier 

Diskussionen om EPV’s indvirkning på MS er den seneste tid blevet et hot emne med en række publicerede studier bag sig. Årets ECTRIMS-kongres var ingen undtagelsen, hvor der også var en række af studier på programmet. 

Heriblandt et svensk studie (#abstract O111), som påviste, at antistoffer mod Epstein-Barr virus (EBV) forekom flere år før de første neuroaxonale skader hos kommende multipel sclerose (MS) patienter. 

Et tidligere amerikansk studie fra 2022 har også vist, at smitte med Epstein-Barr Virus med al sandsynlighed er en forudsætning for at udvikle MS. Præcis hvad der er hønen og ægget i diskussionen er dog ikke slut endnu, lyder det fra Finn Sellebjerg.