Medarbejdere med sclerose og deres ledere har haft stor gavn og glæde af hjemmearbejdspladser under covid-19. Tilbuddet bør derfor fortsætte de steder, hvor arbejdsopgaverne er egnet til det, konkluderer en ny rapport fra VIVE.

Mere kvalificeret og effektiv arbejdsindsats, øget fleksibilitet samt styrket faglighed og arbejdsidentitet. Det er blot nogle af fordelene, som medarbejdere med sclerose og deres ledere peger på, når det kommer til at arbejde hjemmefra. Sådan lyder konklusionen fra den nye rapport, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, står bag.

“Vi har nogle dygtige og kvalificerede medarbejdere med kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser, som vi under de rette betingelser kan sørge for at få bedre i spil for deres egen skyld og for arbejdsmarkedets skyld. Rapporten viser, at medarbejdere med sclerose gerne vil fastholdes så lang tid som muligt på arbejdsmarkedet, men det kræver, at de har de fornødne forudsætninger. Her er hjemmearbejde et positivt redskab, som både medarbejderne og lederne peger på,” siger sociolog og analytiker ved VIVE Josefine Frøslev-Thomsen, der er forfatter på rapporten. 

Josefine Frøslev-Thomsen

Fred, fordybelse og fleksibilitet

Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med 16 medarbejdere med sclerose, som har arbejdet hjemme under covid-19-pandemien samt 10 ledere til medarbejdere med sclerose.

Medarbejderne i rapporten peger blandt andet på, at ro, fordybelse og den øgede fleksibilitet giver dem den bedste mulighed for at løse opgaverne, når kroppen og psyken er til det. Det betyder, at medarbejderne kan arbejde mere effektivt og kvalificeret. Samtidig giver hjemmearbejdet også en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, fordi de har bedre overskud til deres familie og til at deltage i fritidsaktiviteter, når de har fri. 

 “Hjemmearbejde er ikke et enten eller, det er et både og. Det er ikke, fordi medarbejderne udelukkende ønsker hjemmearbejde og at sidde hjemme hver dag. De ønsker at arbejde hjemmefra et par dage om ugen. Vi oplever dermed ikke, at medarbejderne føler sig socialt isolerede, men det er vigtigt at være opmærksom på det og forsøge at undgå det,” siger Josefine Frøslev-Thomsen.

Som eksempel nævner hun, at nogle arbejdspladser opererer med faste mødedage på kontoret og faste hjemmearbejdsdage i løbet af ugen. På den måde forsøger arbejdspladserne at holde fast i det sociale fællesskab på arbejdspladserne, da der er op til flere dage om ugen, hvor alle medarbejdere forventes at møde ind. Men da sygdommen ikke tager hensyn til ugedage, vil der fortsat være behov for fleksibilitet. 

Individuelle behov og tilrettelægning

Både medarbejdere og ledere peger på, at hjemmearbejdet bør tilrettelægges efter den enkelte medarbejders ønsker og behov. Her bliver dialog tillagt en stor betydning, for at samarbejdet og tilrettelæggelsen af arbejdet kan fastlægges og fungere optimalt. 

 “Overordnet fortæller medarbejderne, som vi har interviewet, at tilrettelæggelsen af hjemmearbejdet og dialogen om det gerne må systematiseres. Det kan for eksempel være, at der bliver lagt en ”mini MUS-samtale” eller ekstra statusmøder ind i kalenderen, så parterne kan tale om, hvordan hjemmearbejdet fungerer. Generelt handler det om at formalisere kontakten for at undgå, at medarbejderen bliver overset. Bolden ligger primært hos lederen, når det kommer til at systematisere samtalerne, men det er også et samspil mellem parterne,” siger Josefine Frøslev-Thomsen.  

 I rapporten giver lederne blandt andet udtryk for, at de har behov for, at medarbejderne spiller ærligt ind med deres ønsker og behov, for det kan være svært at spørge ind til sygdommen samt at vide, hvordan det går på hjemmekontoret. Derudover kan det også være meget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvor tæt kontakten er mellem leder og medarbejder.

 Rapporten kan ikke sige noget om, at hjemmearbejde kan forlænge arbejdslivet, men begge parter har en forhåbning om det, lyder det fra Josefine Frøslev-Thomsen. 

 “Det vil være centralt at følge udviklingen på arbejdsmarkedet og brugen af hjemmearbejde i fremtiden for at se på, hvorvidt hjemmearbejde kan bidrage til at fastholde medarbejdernes arbejdsmarkedstilknytning,” siger Josefine Frøslev-Thomsen. 

Andre kronikere kan også få glæde af rapporten

Hos Scleroseforeningen ser man rapporten som en vigtig dokumentation i dialogen mellem patienterne, arbejdsgiverne og jobcentrene.

“Rapporten viser tydeligt, at hvis vi kan tage ved lære af vores erfaringer og tilrettelægge arbejdslivet i forhold til sclerosepatienter, så giver det os helt andre muligheder for at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Det er der behov for, og alt, hvad vi kan gøre, er godt for livskvaliteten og samfundsøkonomien. Der er stort potentiale i den her viden, når vi ser på regler og tilrettelæggelse af arbejdet på den rigtige måde,” siger Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen. 

Ifølge ham kan rapportens viden ikke kun komme patienter med sclerose til gode men også patienter med andre progredierende og kroniske sygdomme. 

“Undersøgelsen dokumenterer, at vi kan gøre en forskel, hvis vi bare tænker over, hvordan vi tilrettelægger arbejdsmarkedet,” siger Klaus Høm. 

VIVE’s anbefalinger på baggrund af rapporten

• Hjemmearbejde bør fortsat indgå i tilrettelæggelsen af arbejdet for medarbejdere med sclerose dér, hvor arbejdsopgaverne er egnet til det.
• Hjemmearbejde bør være et tilbud, der kan tilpasses den enkeltes ønsker, behov og hjemmesituation.
• Der bør være en løbende forventningsafstemning mellem medarbejder og leder omkring organisering og opgaver i forbindelse med hjemmearbejde.
• Der bør gøres en indsats fra arbejdspladsens side for fagligt og socialt at integrere de medarbejdere, der arbejder hjemme.