Ublituximab er effektiv mod sygdomsaktivitet, men ikke progression
Trods halvering af attakraten og næsten eliminering af gadoliniumlæsioner, viser fase III-studier med ublituximab ingen signifikant reduktion i udvikling af handicap.
Anti CD20-antistofbehandlingen ublituximab vil i tilfælde af en godkendelse komme på markedet med en profil, der minder meget om de højeffektive MS-behandlinger, man allerede har. Nye fase III-resultater, som netop er publiceret i New England Journal of Medicine er i løbet af den seneste uge blevet delt og debatteret livligt blandt internationale MS-forskere og neurologer, fordi behandlingen trods markant effekt på inflammation og MR-læsioner ikke viser signifikant forskel i effekten på sygdomsprogression sammenlignet med studiets komparator Aubagio (teriflunomid). (Neurolog Barry Singer på Twitter, Neurolog Gavin Giovannoni på Twitter).
Finn Sellebjerg
Dermed ser det ikke ud til, at ublituximab bliver den behandling, der kommer til at løse den fortsat største udfordring inden for MS-behandling, nemlig at der endnu ikke findes en effektiv måde at bremse eller standse patienternes udvikling af handicap, siger professor ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, Finn Sellebjerg.
“Det er lidt det samme, som vi så med ofatumumab, hvor man fandt en glimrende effekt på inflammation men ingen overbevisende effekt på progressionen. Ofatumumab og ublituximab er blevet afprøvet op imod en mere effektiv komparator end Ocrevus, og den manglende effekt på handicapudvikling kan selvfølgelig dække over, at teriflunomid modsvarer effekten af anti-CD20 bedre end interferon, eller resultatet kan skyldes den meget unge population i studiet, men foreløbig er konklusionen, at vi ikke har en væsentlig effekt på sygdomprogression i forhold til de eksisterende behandlinger,” siger Sellebjerg.
Knapt halvdelen oplevede reaktioner
De nye resultater stammer fra fase III-studierne ULTIMATE I og ULTIMATE II, der begge er dobbeltblindede dobbeltdummystudier, hvor 545 deltagere med attakvis MS var randomiseret til at modtage enten intravenøs ublituximab (150 mg på dag ét, efterfulgt af 450 på dag 15 og ved uge 24, 48, og 72), oral placebo, oral teriflunomid (14 mg dagligt) eller intravenøs placebo.
Ublituximab havde dobbelt så god effekt mod attakker som teriflunomid med årlige attakrater på henholdsvis 0,08 med ublituximab mod 0.19 med teriflunomid i ULTIMATE I (rate ratio, 0.41; 95% CI, 0.27 til 0.62; P<0.001) og 0,09 med ublituximab og 0,18 med teriflunomid i ULTIMATE II (rate ratio, 0.51; 95% CI, 0.33 til 0.78; P=0.002).
I gennemsnit blev der i ULTIMATE I-studiet observeret 0,02 gadoliniumlæsioner i ublituximab-gruppen mod 0,49 i teriflunomid-gruppen (rate ratio, 0.03; 95% CI, 0.02 to 0.06; P<0.001) og et tilsvarende resultat i ULTIMATE I.
Ikke desto mindre viser en samlet analyse af data fra de to studier ikke væsentlig forskel i andelen af deltagere, der oplever fysisk forværring ved studiernes tolvte uge. Det var tilfældet for 5,2 procent af patienterne i ULTIMATE I og 5,9 procent af patienterne i ULTIMATE II (hazard ratio, 0.84; 95% CI, 0.50 to 1.41; P=0.51).
Behandlingen gav desuden flere infusionsrelaterede bivirkninger end man så i studierne af Ocrevus (ocrelizumab) og Kesimpta (ofatumumab). Knap halvdelen af deltagerne oplevede reaktioner på infusionen (47,7 procent) og fem procent oplevede alvorlige reaktioner. I Ocrevus-studierne (2017) havde 34 procent af patienterne infusionsreaktioner og 1,3 procent havde alvorlige reaktioner, og i Kesimpta-studierne (2020) havde 20 procent en reaktion på injektionen og 2,5 procent havde alvorlige reaktioner.
Forskerne konkluderer på baggrund af ULTIMATE I og II, at ublituximab reducerer attakraten og MR-aktiviteten, men at behandlingen ikke har signifikant effekt på handikapudviklingen.
Med resultater, der ikke overgår det, man allerede opnår i MS-behandlingen, kommer ublituximab ikke til at skabe store ændringer i sclerosebehandlingen, vurderer Finn Sellebjerg. Han understreger, at han endnu ikke har nærlæst den nyligt publicerede artikel, men ud fra hvad han foreløbig har set, vil det mest spændende ved en godkendelse af den nye anti CD20-antistofbehandling være, at der kommer mere konkurrence på markedet.
“Jeg vil være overrasket, hvis der er noget i data, der viser, at vi har vanvittig meget behov for ublituximab, men måske kan konkurrencen komme til at betyde lavere priser. Omvendt kan det, at der er flere om markedet også betyde, at de vil sætte priserne op. Det ved vi ikke endnu,” siger Finn Sellebjerg.
- Oprettet den .