Ny viden om Epstein-Barr virus' betydning for MS kan på sigt føre til udvikling af vacciner, der kan forebygge sygdommen, men i klinikken får opdagelsen ingen betydning lige foreløbig, fortæller professor Finn Sellebjerg.

Smitte med Epstein-Barr Virus (EBV) er med al sandsynlighed en forudsætning for at udvikle MS. Det har forskere fra Harvard T. H. Chan School of public Health dokumentet på baggrund af et enormt datasæt, og dermed er der lagt endnu en brik i forståelsen af multipel sclerose. Fundet vil formentlig betyde en intensivering af forskningen i at udvikle vacciner mod EBV, men det betyder ikke, at årsagen til MS er fundet, fortæller professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg. 

“Forklaring på, at man udvikler MS ligger ikke i virus-infektionen, for selv om infektion muligvis er nødvendig for at få MS, så er det ikke en tilstrækkelig årsag i sig selv. Op mod 95 procent af danskerne har EBV i kroppen, og der er måske 0,3 procent, der har sclerose, så det er slet ikke tilstrækkeligt til at forklare sygdommen,” siger han. 

Der skal altså mere til for at få sygdommen end EBV, og hvad det er, er endnu ikke afdækket, og fundet får ifølge Sellebjerg heller ikke umiddelbart betydning i den kliniske praksis de første mange år.

Hvis det lykkes at udvikle en vaccine mod EBV, vil den potentielle forebyggende effekt mod MS kunne vise sig ved at forekomsten af sygdommen begynder at falde om tyve til tredive år, men præcis hvad den nye viden om forbindelsen kan bruges til i forhold til forebyggelse og behandling er endnu uvist, fortæller Finn Sellebjerg. 

“Når nogen finder noget, der enten kan forhindre, at børn bliver smittet med EBV, eller man på en eller anden måde kan intervenere efter smitte med EBV hos voksne, så må man se, hvad effekten af det bliver,” siger Finn Sellebjerg.

Forbindelsen mellem EBV og MS har været formodet i omkring tyve år, men først med det nye studie fra Harvard er det med relativt stor sikkerhed slået fast, at virusset er medvirkende årsag til sygdommen. 

Studiet omfatter sundhedsdata fra ikke mindre en 10 millioner unge voksne, hvoraf 955 er diagnosticeret med MS. Analyser fra studiet viser, at risikoen for at udvikle MS var 32 gange større hos personer smittet med EBV, mens der ikke blev fundet forhøjet risiko ved andre virusinfektioner. Analyserne viser desuden, at neurofilament light chain i blodet kun steg efter udvikling af EBV-antistoffer. På den baggrund konkluderer forskerne, at EBV ikke kan være en risikofaktor ved MS, men må være en bidragende årsag til sygdommen. 

Ud over det vaccinemæssige perspektiv i opdagelsen, arbejdes der ifølge Finn Sellebjerg også blandt visse forskere med en teori der implicerer EBV i forhold til behandling af MS. Teorien er, at anti CD20-antistofbehandlingernes gode effekt mod sygdommen skyldes en indirekte antiviral effekt, som skulle være, at man ved at fjerne B-cellerne også fjerner EBV-reservoiret i kroppen. Foreløbig er der dog på dette punkt tale om en teori.