Intensiv stemmetræning hos patienter med MS giver umiddelbart signifikant større kraft i stemmen, men effekten er aftaget væsentligt efter 15 måneder. Patienterne oplever dog selv en vedvarende forbedring af deres taleevner.

Det viser et klinisk studie, offentliggjort i Multiple Sclerosis Journal, hvor 44 patienter med attakvis eller progressiv MS blev randomiseret 1:1 til enten eksperimentel intensiv stemmetræning eller konventionel stemmeterapi. Intensiv stemmetræning fulgte den evidensbaserede LSVT-LOUD (Lee Silverman Voice Treatment) protokol og omfattede en 45 minutters lektion fire dage om ugen i fire uger. Metoden er oprindelig udviklet til patienter med Parkinsons sygdom. Studiets primære mål var stemmekraft (dB) ved fri tale, gentagelse af sætninger og udtale af vokalen ”a”, hvilke alle er øvelser i LSVT-LOUD. Blandt de sekundære endemål var selvrapportering af egne taleevner.

Efter træningsforløbet havde den eksperimentelle gruppe en signifikant større kraft ved fri tale på +6,3 dB (95 procent CI: 2,5 til 10,1) i forhold til kontrolgruppen. I den eksperimentelle gruppe opnåede 46 procent af patienterne (n=10) fuld stemmekraft (>60 dB), mens dette kun var tilfældet for fem procent (n=1) i kontrolgruppen. Ved followup efter 15 måneder var begge de to gruppers stemmekraft faldet til nær baseline med en ubetydelig forbedring på +1,7 dB i den eksperimentelle gruppes favør (95 procent CI: -2,5 til 5,8).

Ved gentagelse af sætninger og udtale af vokalen ”a” opnåede den eksperimentelle gruppe ligeledes en signifikant forbedring på henholdsvis +9,5 dB (95 procent CI: 4,7 til 14,3) og +7,4 (95 procent CI: 2,3 til 12,5) dB efter træning. Ved followup var der imidlertid ikke længere nogen signifikant forskel på de to grupper, som dog stadig var i den eksperimentelle gruppes favør med værdier på henholdsvis +4,4 dB (95 procent CI: -0,7 til 9,5) og +5,2 dB (95% CI: -3,1 til 13,5).

På trods af, at ingen af forbedringerne var opretholdt ved followup, selvrapporterede patienterne i den eksperimentelle gruppe en vedvarende forbedring af deres taleevner. Dette blev målt med metoden VHI (voice handicap index), hvor den værste score er 120. I forhold til kontrolgruppen opnåede den eksperimentelle gruppe en signifikant og klinisk relevant forbedring på -10,8 (95 procent CI: -21,2 til -0,4) efter træningsforløbet og -11,3 (95 procent CI: -24,3 til -1,7) ved followup. Lignende resultater er tidligere blevet rapporteret og menes at bero på en korrelation mellem VHI og parametre som for eksempel skælven, der bruges som objektive mål for stemmeføring.