Ved hjælp af en modificeret Kaplan-Meier estimator er det muligt at måle og sammenligne fysisk forbedring mellem grupper af MS-patienter.

Det viser en italiensk undersøgelse blandt stamcelletransplanterede (AHSCT) patienter, og forskerne foreslår på den baggrund at indføre fysisk forbedring som nyt effektmål i kliniske studier af MS-behandlinger.  

Udviklingen af nye potente lægemidler til behandling af MS betyder, at man inden for en overskuelig fremtid kan begynde at få behandlinger, der beskytter og endog reparerer myelinskader.  Det betyder, at fremtidige behandlinger også vil blive målt på, hvilke fysiske forbedringer de giver, og forskere fra Genova og Firenze byder i en artikel i Multiple Sclerosis Journal ind med en enkel metode til at vurdere neuroforbedring i videnskabelige studier. 

Forskerne har set på data fra i alt 121 stamcelletransplanterede MS-patienter, og ud af dem kunne de påvise fysisk forbedring efter fem år hos omkring halvdelen af RRMS-patienterne og 6,5 procent af SPMS-patienterne. En forskel, der ikke står lige så klart ved en traditionel kumulativ beregning af probability of improvent, skriver forskerne i MS Journal.

“Studiet viser relevansen af en ny estimator for prævalensen af forbedring ved MS. Denne estimator giver enkel information om, hvorvidt et lægemiddel giver varig fysisk forbedring, og det kan overvejes som et potentielt effektmål i videnskabelige studier af lægemidler med neurobeskyttende eller -reparerende effekt,” konkluderer de.