Skip to main content

Danske registerdata afviser øget risiko for kræft hos MS-patienter

Melinda Magyar

EAN: Danske patienter med multipel sclerose (MS) har ikke øget risiko for at udvikle kræftsygdomme. Det viser resultaterne fra et dansk registerstudie, hvis formål har været at estimere incidensen og risikoen for kræftsygdomme hos patienter med en registreret MS-diagnose.

Data fra registerstudiet blev præsenteret (Abstract EPO2226) på en postersession søndag på EAN. Leder af Det Danske Scleroseregister og overlæge på Rigshospitalets neurologiske afdeling, Melinda Magyari, er én af forfatterne bag studiet, og resultatet overrasker hende ikke.

"Det er en god nyhed for MS-patienter, men vi har på intet tidspunkt forventet et signal om øget kræftrisiko i populationen. Der er ikke en biologisk plausibel grund til, at det skulle forholde sig sådan. Og de ’gamle’ sclerosebehandlinger har ikke været sat i forbindelse med øget kræftrisiko," siger hun og tilføjer:

"Det er imidlertid mere usikkert om de nyere immunsupprimerende behandlinger kan associeres med en øget kræftrisiko. Deres langtidsrisiko kender vi ikke endnu. Med studiet her har vi en baselinerisiko, som vi kan måle de MS-patienter, som i dag og i fremtiden får behandling med de nye præparater op imod. Det er rigtig vigtigt at have et sådant sammenligningsgrundlag."

Det Danske Scleroseregister bidrager aktuelt med patienter i en række forskellige sikkerhedsstudier af de nye immunmodulerende præparater. For at kunne vise malignitet som outcome kræver det, at patienterne følges over en periode på minimum ti år. Resultaterne fra disse studier lader således fortsat vente på sig.    

Data af høj kvalitet

Studiet har inkluderet 10.557 danske MS-patienter registreret i Det Danske Scleroseregister i perioden 1995-2005. Disse data blev koblet til data fra de danske kræftregistre. For at blive inkluderet i studiet var det et krav, at MS-patienterne skulle have et års databasehistorik forud for MS-diagnosen, være minimum 18 år og ikke være registreret med en kræftdiagnose ved studiestart. MS-patienterne blev fulgt, indtil de enten fik en kræftsygdom, døde eller emigrerede - eller dataindsamlingsperioden var slut. I gennemsnit blev patienterne fulgt i ti år.

Data blev sammenlignet med data om baggrundsbefolkningen i Danmark, samt med data fra en lille selekteret gruppe hollandske MS-patienter registreret i databasen ’Dutch General Practitioner’ i perioden 2006-2014. Kræftincidensen blev opgjort pr. 100.000 personår med 95 procent konfidensinterval, og incidensraten blev beregnet. Med undtagelse af malignt melanom blev incidensen justeret i forhold til alder.

Blandt de danske MS-patienter blev højeste incidensrate registreret for non-melanom hudkræft (155.5), brystkræft (148.1) og prostatakræft (95.4).

"Vi så et lille signal om overrisiko for kræft i den hollandske kohorte. Den hollandske kohorte er imidlertid meget selekteret og begrænset i størrelse, hvorfor det er for usikkert at udtale sig om estimater på baggrund heraf. Kilden og dens kvalitet er afgørende, når man undersøger sygdomsforekomst i en patientpopulation. Det Danske Scleroseregister er landsdækkende og af en meget høj kvalitet, og data herfra er derfor meget valide," siger Melinda Magyari.

Varierende data på tværs

Et andet studie, der blev præsenteret på EAN lørdag, viser andre takter end det danske studie. Der er tale om et norsk registerstudie, der  dokumenterer en overrisiko for kræft i urinveje, lunger og centralnervesystem hos MS-patienter i Norge født i perioden mellem 1930 og 1979. Forskerne bag studiet konkluderer, at overrisikoen potentielt kan knyttes til overdreven rygning eller være udtryk for overvågnings-bias (mange MR-scanninger).

"Det er interessant, at det norske studie, når frem til en anden konklusion, end vi gør. Det er et spørgsmål om metode, vil jeg mene. Det norske studie finder frem til, at patienter med MS overordnet set har 12 procent højere risiko for kræft. Det er et lille estimat – så der er, i min optik, ingen alarmlamper, der blinker," siger Melinda Magyari.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

BØGER: Lægeforfatteren Justin C. Key skildrer plausibelt og urovækkende et sundhedsvæsen, hvor AI har overtaget den menneskelige interaktion. Som højaktuel science fiction er den til at begynde med veloplagt, men spændingskurven flader ud.

KULTUR-KASSEN: Efter Marianne Dalsgaards opfattelse er “Det var en anden tid” en forklaring på højde med “Fordi!”. Derfor tog hun i weekenden på Museet STORM for at se særudstillingen “Det var en anden tid” og få foldet den forklaring ud, der så ofte ledsages af et dybt suk og et skuldertræk.

BØGER: Kræftlæge Signe Lenora Risumlund er medforfatter på adskillige videnskabelige artikler om stråleterapi og behandling af metastaser. I foråret udkom den 54-årige overlæges debutroman ’Forelsket’, en fortælling om ungdom, graviditet og katastrofale dating-oplevelser.

KULTUR-TEMPERATUR: Liselott Blixt arbejder på en bog om sit virke som sundhedsordfører under coronakrisen. I den forbindelse er hun blevet optaget af sine egne gener og immunforsvar. Det viser sig, at hun har mere genetisk materiale til fælles med neandertalere end 98 procent af den øvrige menneskehed.

PODCAST: Aarhus Universitetshospital har lanceret en podcast om sundhedsreformens mange udfordringer, som er målrettet ledere. Men egentlig kunne alle, der er interesseret i sundhedsvæsenet, blive klogere af at lytte til den.

MEDIER: Journalist Anja Majgaard Søndergård fra Randers Amtsavis får et redaktionsbord i forhallen hos Regionshospitalet Randers. Fra denne centrale plads skal hun blandt andet følge hospitalets milliardbyggeri Vita.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Marianne Dalsgaard - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether