Skip to main content


Studie: Knap 30 procent af danske sclerosepatienter er ubehandlede

AAN: I Danmark er knap 30 procent af patienterne med multipel sclerose ikke i behandling, viser et nyt studie, der har set på prævalensen af ubehandlede MS-patienter i Danmark versus USA.

Nye og mere effektive behandlinger vil betyde, at prævalensen reduceres fremadrettet, vurderer professor Per Soelberg Sørensen.

I perioden 1995 til 2015 var 28,4 procent af danske patienter med multipel sclerose (MS) registreret i Det Danske Scleroseregister ikke i behandling. Det viser et nyt kohortestudie, der har set på prævalensen af ubehandlede MS-patienter i Danmark versus prævalensen i USA. Studiet præsenteres på American Academy of Neurology (AAN) 2019 i Philadelphia.

Professor i klinisk multipel sclerose Per Soelberg Sørensen fra Rigshospitalet er én af forfatterne bag studiet. Han mener ikke, at andelen af ubehandlede patienter i Danmark bør give anledning til bekymring.

"Cirka halvdelen af de patienter i Danmark har progressiv sclerose. En del patienter med SPMS er blevet sat i behandling, mens de havde attakvis MS, og er fortsat i behandling, men ellers har vi jo indtil for nylig ikke haft behandlingsmuligheder til de progressive patienter. Så det kommer ikke bag på mig, at andelen af ubehandlede patienter ligger på knap 30 procent. Faktisk havde jeg troet, at andelen ville være lidt større,« siger Per Soelberg Sørensen.

Studiet har trukket data om 10.557 MS-patienter (≥18 år). Heraf var 2.994 patienter ubehandlede. Patienter med mindre end 12 måneders sygehistorik forud for indekseringen i registeret var ekskluderet. Ubehandlede MS-patienter defineres som patienter, der ikke har fået nogen form for sygdomsmodificerende behandling i opfølgningsperioden.

En høj andel med PPMS

Gruppen af ubehandlede MS-patienter var primært udgjort af patienter med PPMS. Desuden bestod den af patienter med SPMS. De fleste patienter med SPMS vil være sat i behandling, da de debuterede med attakvis sclerose (RMS). Der er ikke krav om, at den sygdomsmodificerende behandling skal indstilles, når sygdommen progredierer til progressiv MS, men derimod at den først indstilles, når der ikke længere kan ses effekt af sygdomsmodificerende behandling.   

"Tidligere havde vi udelukkende injektionsbehandlinger til RMS, hvilket betød, at mange patienter ret hurtigt valgte at afslutte den temmelig indgribende behandling, når de ikke længere mærkede en effekt. I dag har vi adgang til både tablet- og infusionsbehandling. Disse behandlinger er lettere at administrere, hvilket betyder, at patienterne ofte fortsætter længere tid i behandling," siger Per Soelberg Sørensen.

Fremadrettet forventer Per Soelberg Sørensen, at andelen af ubehandlede patienter vil falde efterhånden som de tilgængelige behandlinger bliver mere effektive. Og priserne på dem falder. 

"Der er enighed om, at det at være i effektiv behandling, udskyder tidspunktet, hvorpå sygdommen udvikler sig til at blive progressiv – man udskyder ganske enkelt den tid, der går, indtil behandlingen ikke længere har effekt," siger Per Soelberg Sørensen. 

Desuden vil det reducere andelen af ubehandlede patienter, at Ocrevus (ocrelizumab) for nylig er anbefalet til PPMS-patienter under 45 år. Mayzent (siponimod) er netop godkendt i USA til SPMS, og det vil, ifølge Per Soelberg Sørensen, ikke varer længe, førend dette præparat kan tages i anvendelse i Europa.

En højere andel i USA

I USA var andelen af ubehandlede patienter højere end i Danmark. Her lå andelen på 43 procent. Den primære årsag hertil er, ifølge Per Soelberg Sørensen, at langt fra alle amerikanske MS-patienter har en sygeforsikring. Det betyder, at gruppen af ubehandlede patienter i USA formentlig er mere heterogen og uigennemskuelig, end billedet i Danmark.

»Sammenligningen af prævalensen af ubehandlede MS-patienter i Danmark versus prævalensen i USA viser tydeligt, at vi har en højere behandlingsgrad i det danske sundhedsvæsen. Som dansk sclerose-læge er det beroligende at se,« siger Per Soelberg Sørensen.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

BØGER: Lægeforfatteren Justin C. Key skildrer plausibelt og urovækkende et sundhedsvæsen, hvor AI har overtaget den menneskelige interaktion. Som højaktuel science fiction er den til at begynde med veloplagt, men spændingskurven flader ud.

KULTUR-KASSEN: Efter Marianne Dalsgaards opfattelse er “Det var en anden tid” en forklaring på højde med “Fordi!”. Derfor tog hun i weekenden på Museet STORM for at se særudstillingen “Det var en anden tid” og få foldet den forklaring ud, der så ofte ledsages af et dybt suk og et skuldertræk.

BØGER: Kræftlæge Signe Lenora Risumlund er medforfatter på adskillige videnskabelige artikler om stråleterapi og behandling af metastaser. I foråret udkom den 54-årige overlæges debutroman ’Forelsket’, en fortælling om ungdom, graviditet og katastrofale dating-oplevelser.

KULTUR-TEMPERATUR: Liselott Blixt arbejder på en bog om sit virke som sundhedsordfører under coronakrisen. I den forbindelse er hun blevet optaget af sine egne gener og immunforsvar. Det viser sig, at hun har mere genetisk materiale til fælles med neandertalere end 98 procent af den øvrige menneskehed.

PODCAST: Aarhus Universitetshospital har lanceret en podcast om sundhedsreformens mange udfordringer, som er målrettet ledere. Men egentlig kunne alle, der er interesseret i sundhedsvæsenet, blive klogere af at lytte til den.

MEDIER: Journalist Anja Majgaard Søndergård fra Randers Amtsavis får et redaktionsbord i forhallen hos Regionshospitalet Randers. Fra denne centrale plads skal hun blandt andet følge hospitalets milliardbyggeri Vita.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Marianne Dalsgaard - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether