EAN: Skift fra interferon-beta-1a til Ocrevus kan medføre en halvering af den årlige tilbagefaldshastighed (ARR) hos patienter med recidiverende multipel sclerose (RMS).

Det antyder analyser af OPERA I/II-studiernes open-laben extensions (OLE), hvor patienter, der i den oprindelige del af forsøget enten havde fået ocrelizumab (Ocrevus) eller interferon-beta-1a,  fik ocrelizumab i yderligere to års OLE-periode.

I Opera-studierne har ialt deltaget 1656 deltagere med recidiverende multipel sclerose (RMS), som har fået enten interferon-beta-1a eller ocrelizumab i en periode på 96 uger, hvorefter de fik mulighed for at fortsætte i en åben forlængelse (OLE) af studiet.

Forskerne har nu analyseret resultaterne efter to års åben forlængelse. Justeret årlig tilbagefaldshastighed (ARR), tid til begyndelsen af ​​24 ugers bekræftet invaliditetsprogression (CDP) og tid til indledning af 24 ugers bekræftet handicapforbedring (CDI) indgår i analysen.

Mere end 89 procent af patienterne, der kom ind i OLE-perioden, gennemførte OLE-år 2. Blandt de patienter, der først overgik til ocrelizumab i OLE-perioden, faldt den årlige tilbagefaldshastighed (ARR) fra 0,20 til 0,10 og 0,08 i år 1 og 2 efter skiftet fra interferon-beta-1a (IFN-OCR). Patienterne der både fik ocrelizumab før og efter OLE (OCR-OCR) opretholdt den lave ARR i året før OLLE og de 2 år med OLE (0,13, 0,11 og 0,08).

OCR-OCR-gruppen havde lavere andele patienter med bekræftet invaliditetsprogression (CDP) og højere andele med bekræftet handicapforbedring (CDI) både før og efter OLE sammenlignet med IFN-OCR-gruppen (CDP: 7.7%/12.0%, 10.1%/15.6% og 13.8%/18.1%. CDI:16.8%/13.3%, 20.6%/16.6% og 23.7%/18.9%).

Resultaterne får forskerne til at konkludere, at skift fra IFN-beta-1a til ocrelizumab var forbundet med en konsekvent og robust reduktion i ARR, som blev opretholdt gennem OLE. Fordelene ved ocrelizumab på ARR, CDP og CDI i den 2-årige dobbeltblindede fase blev opretholdt efter 2 år i OLE.