Sygdom

Ny model viser bedre sammenhæng mellem NFL i serum og CSF

Skrevet af Gorm Palmgren den 28. april 2022. Skrevet i Sygdom.

AAN: Amerikanske forskere har opstillet en model, som bedre forklarer sammenhængen mellem neurofilament light chain (NFL) i serum (sNFL) og i cerebrospinalvæsken (cNFL). Men det er kun sNFL, som kan forudsige alvorlige forløb af multipel sclerose (MS).

Oprettet den 28. april 2022.

Aktivitet af hjernenetværk afspejler symptomer hos børn med MS

Skrevet af Gorm Palmgren den 28. april 2022. Skrevet i Sygdom.

AAN: Halekernen (caudate nucleus) spiller en mere begrænset rolle i alle hjernens netværk hos børn med multipel sclerose (MS) end hos raske børn. Den begrænsede aktivitet er associeret med højere intelligenskvotient (IQ), men også med nedsatte visuelle motoriske evner.

Oprettet den 28. april 2022.

Multisygdom bliver den næste store MS-indsats

Skrevet af Nina Bro den 8. marts 2022. Skrevet i Sygdom.

Håndtering af multisygdom bliver det store fokusområde inden for MS de næste ti år, vurderer professor Finn Sellebjerg, DMSC.

Oprettet den 8. marts 2022.

Scleroseforeningen undersøger patienters oplevelse af multisygdom

Skrevet af Nina Bro den 8. marts 2022. Skrevet i Sygdom.

Hvor mange sclerosepatienter har andre sygdomme end MS, hvilke sygdomme er det, og hvordan påvirker det deres liv? Det undersøger Scleroseforeningen lige nu i en stor spørgeskema og interviewundersøgelse blandt i alt 3.000 patienter.

Oprettet den 8. marts 2022.

Atrofi på rygmarven er tegn på underliggende MS-progression

Skrevet af Gorm Palmgren den 8. marts 2022. Skrevet i Sygdom.

MRI-scanninger af halshvirvlen C1 kan afsløre, om patienter med multipel sclerose (MS) gennemlever en snigende forværring af deres symptomer mellem attakkerne.

Oprettet den 8. marts 2022.

MS øger risikoen for visse depressive symptomer

Skrevet af Gorm Palmgren den 8. marts 2022. Skrevet i Sygdom.

Gen-baserede undersøgelser viser, at multipel sclerose (MS) er en kausal risikofaktor for anhedoni og appetitændringer ved depression.

Oprettet den 8. marts 2022.

Synapser genopbygges delvist i kroniske MS-læsioner

Skrevet af Gorm Palmgren den 8. marts 2022. Skrevet i Sygdom.

Når multipel sclerose udvikler sig, og neuronerne mister deres isolerende myelinlag, bliver synapserne i hjernens grå substans (GM) også ødelagt. I kronisk demyeliniserede og inaktive læsioner sker der imidlertid en delvis genopbygning af synapserne.

Oprettet den 8. marts 2022.

Ny oversigt: Lav risiko for infektioner ved MS-behandlinger

Skrevet af Nina Bro den 8. marts 2022. Skrevet i Sygdom.

Udviklingen af nye effektive sygdomsmodificerende MS-behandlinger har også medført en øget risiko for infektioner, men selv ved de højeffektive behandlinger er risikoen begrænset, viser en gennemgang af data fra de kliniske studier af en række af de gængse MS-behandlinger.

Oprettet den 8. marts 2022.

Langtidsdata: Ingen attakker eller MR-aktivitet efter stamcellebehandling

Skrevet af Nina Bro den 28. februar 2022. Skrevet i Attakvis MS.

ACTRIMS: Autolog stamcellebehandling giver komplet reduktion af attakker og MR-aktivitet hos patienter med aggressive former for MS, viser nye langtidsdata.

Oprettet den 28. februar 2022.

AAN: Amerikanske forskere har opstillet en model, som bedre forklarer sammenhængen mellem neurofilament light chain (NFL) i serum (sNFL) og i cerebrospinalvæsken (cNFL). Men det er kun sNFL, som kan forudsige alvorlige forløb af multipel sclerose (MS).

AAN: Halekernen (caudate nucleus) spiller en mere begrænset rolle i alle hjernens netværk hos børn med multipel sclerose (MS) end hos raske børn. Den begrænsede aktivitet er associeret med højere intelligenskvotient (IQ), men også med nedsatte visuelle motoriske evner.

Håndtering af multisygdom bliver det store fokusområde inden for MS de næste ti år, vurderer professor Finn Sellebjerg, DMSC.

Hvor mange sclerosepatienter har andre sygdomme end MS, hvilke sygdomme er det, og hvordan påvirker det deres liv? Det undersøger Scleroseforeningen lige nu i en stor spørgeskema og interviewundersøgelse blandt i alt 3.000 patienter.

MRI-scanninger af halshvirvlen C1 kan afsløre, om patienter med multipel sclerose (MS) gennemlever en snigende forværring af deres symptomer mellem attakkerne.

Gen-baserede undersøgelser viser, at multipel sclerose (MS) er en kausal risikofaktor for anhedoni og appetitændringer ved depression.

Når multipel sclerose udvikler sig, og neuronerne mister deres isolerende myelinlag, bliver synapserne i hjernens grå substans (GM) også ødelagt. I kronisk demyeliniserede og inaktive læsioner sker der imidlertid en delvis genopbygning af synapserne.

Udviklingen af nye effektive sygdomsmodificerende MS-behandlinger har også medført en øget risiko for infektioner, men selv ved de højeffektive behandlinger er risikoen begrænset, viser en gennemgang af data fra de kliniske studier af en række af de gængse MS-behandlinger.

ACTRIMS: Autolog stamcellebehandling giver komplet reduktion af attakker og MR-aktivitet hos patienter med aggressive former for MS, viser nye langtidsdata.

Tilmeld dig vort nyhedsbrev

Merethe Kirstine Kousgaard Andersen tiltræder den 1. november som professor i almen medicin ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Emma Linnéa Wilson tiltræder den 1. november som uddannelsesansvarlig overlæge på Afdeling for Ældresygdomme og Lindrende Behandling på Amager og Hvidovre Hospital.

Susanne Jastrup tiltræder den 1. december som uddannelseschef på Regionshospitalet Horsens. Stillingen er nyoprettet og skal være med til at styrke hospitalets arbejde med uddannelse af kommende sundhedsprofessionelle.

Lene Rybner er blevet uddannelsesleder ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Sundhedskultur