Den medicinske og kliniske behandling af MS-patienter er en opgave for neurologiske speciallæger på hospitalerne og skal ikke lægges ud til almen praksis, skriver Scleroseforeningen i deres input til Sundhedsstrukturkommisssionen.

Sundhedsstrukturkommissionen kommer til april med deres bud på, hvordan fremtidens danske sundhedsvæsen skal se ud, og Scleroseforeningen har for nylig indsendt deres bud på, hvordan patienter med multipel sclerose skal tænkes ind i fremtidens sundhedsvæsen. Her kommer foreningen blandt andet med deres bud på, hvordan den medicinske og kliniske behandling af MS-patienter bør organiseres fremover.

Over telefonen uddyber Klaus Høm, administrerende direktør i Scleroseforeningen:

”I regionale sammenhænge har man rejst spørgsmålet om, hvorvidt der skal etableres neurologiske ambulatorier for flere neurologiske sygdomme i stedet for de specialiserede scleroseklinikker, som i dag findes på en række af landets hospitaler. Men jeg er bekymret for, at en sådan organisering vil svække den sclerosespecifikke neurologiske specialviden,” siger han.

”Sclerose er en kompliceret sygdom, og patientgruppen er lille. Derfor er der behov for at bevare specialviden. Vi kan også se, at de nye lægemidler, der formentlig bliver godkendt i de kommende år, vil kræve en høj grad af specialiseret viden. For ellers får vi ikke den fulde gavn af de nye behandlinger. Så det vil være en katastrofe, hvis vi fremover skal have generelle neurologiske afdelinger uden scleroseklinikker.”

Utilstrækkelig hjælp i almen praksis

Samtidig viser en nylig undersøgelse blandt MS-patienter, at 45 procent af patienterne med progressiv MS, som ikke kan behandles medicinsk, har meget lidt eller slet ingen kontakt med scleroseklinikkerne.

Men ud af denne gruppe patienter vil 30 procent gerne have hyppigere kontakt, da de oplever, at de alment praktiserende læger ikke har tilstrækkelig viden om mulighederne for symptombehandling samt afhjælpning af følgesymptomer med rehabilitering og hjælpemidler.

Det er med til at vise scleroseklinikkernes eksistensberettigelse, mener Klaus Høm:

”De alment praktiserende læger kan selvfølgelig ikke være specialister i symptombehandlingen af sclerose. Det kan godt være, at der ikke er sygdomsmodificerende behandling til de MS-patienter, som følges i almen praksis, men der er stadig følgesymptomer som spasmer, kramper og smerter, som er sclerosespecifikke, og det kræver specialviden at behandle dem,” siger Klaus Høm.

Han foreslår, at MS-patienter i stedet for at blive afsluttet fra en neurologisk afdeling kunne få en åben indlæggelse, så de altid kan henvende sig på en afdeling, der kender til deres seneste symptombehandling. Den løsning bruges allerede i Region Hovedstaden i dag.

”Hvis man skulle organisere sclerosebehandlingen anderledes, kunne man efteruddanne MS-sygeplejersker og lave en opgaveglidning over til dem. Det har der allerede været afsat penge til i helhedsplanen for sclerose. Men det er ikke en mulighed at lade opgaverne overgå til en praktiserende læge uden specialviden.”

Om Sundhedsstrukturkommissionen

• Regeringen har nedsat en Sundhedsstrukturkommission, der skal udarbejde forslag til modeller for den fremtidige organisering af det danske sundhedsvæsen.
• Kommissionen har opfordret alle - patientforeninger, faglige selskaber, offentlige organisationer og privatpersoner - til at komme med deres input til fremtidens sundhedsvæsen gennem en åben postkasse. Den mulighed har talrige aktører i sundhedsvæsenet – herunder Scleroseforeningen – benyttet sig af.
• Kommissionen skal afslutte sit arbejde med en samlet afrapportering i foråret 2024, og følgelovning skal efter planen behandles i folketingsåret 2024/25.
•  Læs mere om Sundhedsstrukturkommissionen