Harald Floer

Ledende overlæge ved Neurologisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland, Harald Floer forlod sit hjemland og tog familien med til Danmark for at finde balance i arbejdslivet.

Harald Floer rejste fra en god stilling som ledende overlæge i en privat neurologisk klinik i den tyske by Kaiserslautern, da han i 2006 søgte og fik stillingen som almindelig overlæge ved Neurologisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.

Han tjente godt i den private klinik i Tyskland, men arbejdsvilkårene var ikke gode. Arbejdsugen var på 80-90 timer, og der var ikke balance mellem arbejde og privatliv. Harald Floer er en af de 70 læger, der siden 2004 har indløst dansk autorisation som speciallæge i neurologi, og han er ikke i tvivl om, at mange, som han selv, er gået efter et bedre og mere harmonisk arbejdsliv end hjemlandet gav mulighed for.

”Arbejdsforholdene i Danmark er meget attraktive. Jeg plejer at sige, at man som læge i Tyskland kører som i sjette eller syvende gear på motorvejen, mens man i Danmark kan geare ned og koncentrere sig om det, der er bedst for patienterne. Her er afsat tid, og jeg oplever ikke på samme måde som i Tyskland, at man bliver begrænset i adgangen til ressourcer,” siger Harald Floer.

Han medgiver, at der også er knaphed på ressourcerne i Danmark, men det kan ikke sammenlignes med problemerne i Tyskland, mener han. Der betød ressourcemanglen direkte ringere behandling af patienterne.

”På mange af de afdelinger, hvor jeg har været ansat i Tyskland, fik man eksempelvis at vide i starten af året, at der var afsat penge til et maksimalt antal MR-scanninger på årsbasis, og når man nåede september, var kvoten ofte ved at være brugt op, og så kom der besked fra direktionen om, at nu måtte man vælge andre og mindre gode diagnostiske værktøjer, med mindre en scanning var absolut livsnødvendig,” fortæller Harald Floer, der fandt situationen fagligt utilfredsstillende.

I Danmark oplever han at kunne ordinere den medicin og behandling, der er bedst for patienten og at man foretager den diagnostik, som giver mest mening i forhold til den enkelte patient.

”Det er meget tiltalende. Her går man langt for at gøre det bedste for patienterne, man skeler ikke så meget til uret, og kollegerne betragter afdelingen som et fællesskab,” siger Harald Floer.

I Sønderborg er han i mellemtiden blevet ledende overlæge for afdelingen, hvor kun én ud af 24 læger er af dansk oprindelse. Resten kommer fra omkring 14 forskellige lande, selv om han oplever, at der kan være udfordringer forbundet med at lede en afdeling med mange forskellige kulturer, ser han flest fordele.

"Mine medarbejdere er gode til at støtte op om hinanden, og derudover har vi et ret blandet patientklientel, hvor det nogle gange er en fordel at have læger fra forskellige lande. Vi servicerer blandt andet det lokale asylcenter, hvor vi ser mange neurologiske problemstillinger, og så er her både et tysk mindretal og Danmarks største koncentration af tilflyttere fra Rumænien og mange polakker, så ja, der er udfordringer, men overvejende er der god synergieffekt, siger Harald Floer.

Han mener en anden side af sagen er, at der er udfordringer forbundet med at være udenlandsk læge i Danmark. Læger fra andre lande skal arbejde hårdere for at blive accepteret af patienterne, mener han.

”Jeg oplever hver dag, hvor svært det er for mine kollegaer og jeg selv at opnå den samme respekt og anerkendelse fra patienter. Det er ikke nok at være en dygtig neurolog og kunne sit kram, man skal også kunne begå sig på et sprog, som ikke er ens modersmål, og har man tilmed en anden hudkulør, så er man op imod tre forhindringer. Det er alle mine kolleger meget bevidste om, og jeg oplever, at de lægger alle kræfter i at levere 120 procent, hver gang de møder en patient,” siger han.