Finn Sellebjerg

På Dansk Multipel Sclerose Center er lægerne gået i gang med deres egen undersøgelse af konsekvenserne af ressourceknapheden, efter at problemerne i scleroseklinikkerne ikke kom med i Sundhedsstyrelsens statusrapport.

Landets scleroseklinikker kæmper en ulige kamp for at følge behandlingsvejledninger og kvalitetsstandarder for behandlingen, mener professor Finn Sellebjerg, Dansk Multipel Sclerose Center ved Rigshospitalet, og Sundhedsstyrelsens statusrapport over indsatsen for sclerosepatienter i sundhedsvæsenet viser ikke problemet. Hverken at klinikkerne mangler læger og midler i det hele taget, eller at patienterne som følge deraf blandt andet ikke kommer til de kontroller, de ifølge vejledninger og standarder skulle.

Det var heller ikke Sundhedsministeriets intentionen med rapporten, men så mangler der en rapport, der dokumenterer problemerne, mener Finn Sellebjerg.

”Hvad angår scleroseklinikkerne kan statusrapporten ikke bruges til særlig meget, for der står dybest set ikke, hvad der foregår. Rapporten beskriver aktiviteten i klinikkerne, men i en meget lav detaljeringsgrad. Det fremgår ikke,hvilke type besøg, der er tale om, og antallet af besøg er ikke sat i relation til, hvor mange af disse besøg, der burde gennemføres, hvis patienterne blev behandlet efter behandlingsvejledningerne. Rapporten viser for eksempel ikke, at man i Nordjylland i perioder slet ikke har haft neurologer i scleroseklinikken, og at der i øjeblikket kun er en. Det fremgår kun, at der er blevet gennemført nogle besøg, men ikke hvor mange, der mangler at blive gennemført,” siger Finn Sellebjerg.

”Der er retningslinjer for, hvordan vi skal behandle de patienter, der er i behandling, og man kan se på data fra sclerosebehandlingsregisteret, at det, selv på en meget løs parameter, er meget få afdelinger i landet, der lever op til kvalitetskravene med hensyn til hyppigheden af besøg,” siger Finn Sellebjerg.

Scleroseforeningen gjorde i sit høringsvar i forbindelse med statusrapporten Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at der ifølge en medlemsundersøgelse var problemer med ventetider i klinikkerne, og at rapporten ikke afdækkede problemerne og årsagerne. Set i bakspejlet mener Finn Sellebjerg, at scleroselægerne kunne have gjort mere for at gøre opmærksom på problemerne i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, men fordi det ikke lå i opdraget til Sundhedsstyrelsens statusrapport at dække problemerne i klinikkerne, var det svært at komme med skarp kritik af, at afdækningen manglede, fortæller Finn Sellebjerg.

Spørgsmålet er forkert

”Det var vanskeligt at skrive andet end, at det, der står i rapporten, er korrekt, men at den ikke forholder sig til det, der er problemet i klinikkerne. Rapporten besvarer det stillede spørgsmål, men spørgsmålet var forkert, og det skrev vi, men vi skulle måske have sagt lidt tydeligere,” siger Finn Sellebjerg.

I Dansk Multipel Sclerose Center er lægerne selv gået i gang med at foretage en lokal undersøgelse, der blandt andet skal vise, hvor mange besøg, der bør være i klinikken, når man følger vejledningerne for de forskellige typer behandlinger. Finn Sellebjerg forventer, at de tal ligger klar inden for de kommende måneder, og så vil der i hvert fald for Dansk Multipel Sclerose Center være dokumentation for, hvorvidt klinikken leverer det, den skal.

”Så vi har noget at gå op gennem systemet med, så vi kan få rejst en debat om at få flere midler til området,” siger han.

Og man skal højere op end til regionerne, for de kan ikke klandres for scleroseklinikkernes problemer, siger han.

”Regionerne er år efter år tvunget til at spare penge, fordi der i mange år har været et effektiviseringskrav på to procent. På scleroseområdet har vi for længst overskredet smertegrænsen, og derfor får vi heller ikke gjort tingene på den måde, de skal gøres. Regionerne har det store problem, at det ikke bliver billigere at ansætte medarbejdere og købe medicin, og et af problemerne på scleroseområdet er også, at de skal have uddannet nogle flere speciallæger for at kunne løse opgaven, og dem kan regionerne kan jo ikke bare stampe op af jorden. Det er et overordnet strukturelt problem, som gælder hele det neurologiske område,” siger Finn Sellebjerg.