Skip to main content

Bent Hansen: Jeg ville lytte rigtig meget til en uvildig undersøgelse

Der skal mere end et partsindlæg fra Scleroseforeningen til, før vi kan konstatere, at der er problemer på scleroseklinikkerne, siger formanden for Danske Regioner.

Bent Hansen, formand for Danske Regioner, kender ikke omfanget af de udfordringer, som både Scleroseforeningen og scleroseklinikkerne fortæller om. Han kender til den generelle mangel på neurologer og det stigende antal patienter i neurologisk behandling, men han mener, at der er behov for en uvildig undersøgelse, før man kan konkludere, at scleroseklinikkerne mangler ressourcer.

”Inden man anerkender udfordringen, skal man have en fælles udredning, der dokumenterer de eventuelle problemer. Det er rigtig vigtigt, at man angriber det uvildigt, så vi ikke handler ud fra et partsindlæg,” siger Bent Hansen.

Han afviser ikke, at scleroseklinikkerne kan være i knibe.

”Der er ingen tvivl om, at der er et pres på scleroseklinikkerne, for sclerosebehandlingen er et svært og tungt område, hvor der overraskende nok kommer flere og flere patienter, og det er samtidig et af de områder, hvor vi mangler speciallæger. Man burde undersøge, om der er findes løsninger rundt omkring, som kunne udbredes til de andre klinikker, for man skal have et rigtigt stærkt grundlag for at komme igennem med et budskab om, at man mangler penge, men jeg ville lytte meget til de løsninger, en uvildig afdækning af området ville komme med,” siger Bent Hansen.

Sundhedsstyrelsen udgav i efteråret statusrapporten ’Indsatsen for patienter med Multipel Sclerose i Sundhedsvæsenet’, men den rapport fokuserer hovedsageligt på rehabiliteringsindsatsen og omfatter ikke data, der kan påvise de problemer, som scleroselægerne beskriver, og ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke planer om yderligere undersøgelser af området.

Meldingerne om, at scleroseklinikkerne ikke kan leve op til behandlingsvejledningerne kommer bag på formand for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF), som var med til at lægge pres på, for at få gjort status over indsatsen på scleroseområdet. Statusrapporten viste, at der på trods af, at der i satspuljeaftalen 2014 blev afsat 15 mio. kr. ekstra til en midlertidig udvidelse af fritvalgsordningen til specialiseret rehabilitering på sclerosehospitalerne, stadig var lang ventetid på at komme til, og der blev derfor afsat yderligere 33 mio. kr. ekstra til rehabiliteringen på sclerosehospitalerne i den seneste satspuljeaftale.

Det ærgrer Liselott Blixt, at hun ikke tidligere er blevet gjort opmærksom på, at der også er problemer i scleroseklinikkerne, og hun oplyser, at hun nu arbejder på en handlingsplan for sclerospatienter, som dækker alle aspekter af området.

”Vi var glade for rapporten, fordi man endelig kunne se, at der var brug for at gøre noget på området, og derfor blev der også sat ekstra penge af til rehabilitering og til samarbejde mellem sclerosehospitalerne og kommunerne, men det er første gang, jeg hører at der er problemer på klinikkerne, og det er lidt synd at komme med det nu i stedet for, da vi arbejde rapporten,” siger Liselott Blixt. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om regionerne sætter penge nok af til sclerosebehandlingen, hvis klinikkerne ikke kan følge med.

”Når der bliver indgået en økonomiaftale, så har regionen sagt ja til en aftale om, hvilke opgaver der skal løses inden for udrednings- og behandlingsgarantien, og jeg har ikke hørt, at der mangler penge på scleroseklinikkerne. Det er nyt for mig,” siger hun.

Ligesom Sundhedsstyrelsen henviser Liselott Blixt til at scleroseklinikkerne er regionernes ansvar.

”Regionen skal følge behandlingsvejledningerne. De kan selvfølgelig ikke fremskaffe neurologer, hvis der mangler neurologer på landsplan, men det er deres ansvar og det ligger i sundhedsaftalen, at de skal løse det område lige så vel, som de skal løse de andre områder,” siger Liselott Blixt.

Den henstilling preller dog af på formanden for Danske Regioner.

”Det er et forventeligt synspunkt, men det er ikke konstruktivt at sige, at klinikkerne skal løse opgaverne, selv om der er mangel på neurologer. Sådan er virkeligheden jo ikke. Man skulle hellere forsøge seriøst at finde ud af, hvilke reelle udfordringer der er, og hvordan vi løser dem,” siger Bent Hansen.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

MEDIER: Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) advarer mod videoer med danske AI-genererede læger, som rådgiver om blandt andet prostata- og udløsningsproblemer. Rådene kan afholde borgere fra at gå til egen læge med symptomer, vurderer bestyrelsesmedlem.

BØGER: Lægeforfatteren Justin C. Key skildrer plausibelt og urovækkende et sundhedsvæsen, hvor AI har overtaget den menneskelige interaktion. Som højaktuel science fiction er den til at begynde med veloplagt, men spændingskurven flader ud.

KULTUR-KASSEN: Efter Marianne Dalsgaards opfattelse er “Det var en anden tid” en forklaring på højde med “Fordi!”. Derfor tog hun i weekenden på Museet STORM for at se særudstillingen “Det var en anden tid” og få foldet den forklaring ud, der så ofte ledsages af et dybt suk og et skuldertræk.

KULTUR-TEMPERATUR: Liselott Blixt arbejder på en bog om sit virke som sundhedsordfører under coronakrisen. I den forbindelse er hun blevet optaget af sine egne gener og immunforsvar. Det viser sig, at hun har mere genetisk materiale til fælles med neandertalere end 98 procent af den øvrige menneskehed.

PODCAST: Aarhus Universitetshospital har lanceret en podcast om sundhedsreformens mange udfordringer, som er målrettet ledere. Men egentlig kunne alle, der er interesseret i sundhedsvæsenet, blive klogere af at lytte til den.

UDSTILLINGER: En udstilling på Medicinsk Museion dykker ned i et emne, de fleste har en holdning til, men som langt færre forstår: kropsfedt. Fra menneskefedt på glas til små videoer, plakater og kropsfortællinger.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Marianne Dalsgaard - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether