En smart model har gjort det muligt for scleroseklinikken ved Odense Universitetshospital at tilbyde patienter med progressiv sclerose tid med specialisterne.

I scleroseklinikken på Odense Universitetshospital konsulterer tre sygeplejersker og en speciallæge to gange om ugen patienter i en model, der gør det muligt for klinikken at finde tid til patienter med de progressive scleroseformer. Mange steder bliver progressive sclerosepatienter prioriteret fra og kommer sjældent eller aldrig til en speciallæge, fordi klinikkerne er underbemandede med læger og derfor er nødt til at prioritere de patienter, der følger en aktiv behandling. Det var også tilfældet i Odense, indtil ledende overlæge Mads Ravnborg satte en enkel, men effektiv forsøgsordning i gang.

To gange om ugen tager tre sygeplejersker imod progressive patienter med forskudte intervaller, der gør det muligt for én enkelt speciallæge, at cirkulere fra patient til patient og afslutte konsultationerne.

Mads Ravnborg

Modellen vender konsultationen rundt, så patienten begynder hos sygeplejersken, der tager den indledende samtale om patientens situation, informerer om sygdommen og stiller alle de rutinemæssige spørgsmål. Herefter kommer lægen ind og får et hurtigt resume og mulighed for at stille uddybende spørgsmål, hvorefter han eller hun kan foretage en lægefaglig vurdering og indgå aftaler med patienten om symptombehandling og andre ting.

”Modellen betyder, at vi kan se dobbelt så mange patienter på en dag, end vi ellers kunne, og med mindre patienten også skal have en neurologisk undersøgelse, så afkorter det konsultationstiden betydeligt, og det giver os mulighed for at se en hel del patienter, som ellers ikke kunne komme på programmet,” fortæller Mads Ravnborg.

Der findes endnu ikke en godkendt behandling hverken til patienter med primær eller sekundær progressiv sclerose, men konsultationerne går dels ud på at tale med patienterne, så de får en bedre forståelse af de gener, de oplever, og at informere patienterne om deres sygdom og mulighederne for at lindre symptomerne med forskellige former for medicin. I dag er forsøgsordningen blevet mere eller mindre permanent, for patienterne giver udtryk for at være tilfredse med at få tid med specialisterne, afdelingen har forkortet listen over parkerede patienter betydeligt samtidig med, at patienterne får langt bedre behandling af deres symptomer.

”Det er ikke noget en praktiserende læge kan, og det har været det store problem, at man ikke har kunnet yde den gruppe patienter den tilgængelige symptomatiske behandling,” siger Mads Ravnborg.

”Vi har hele tiden kunnet hjælpe de progressive patienter med antispastisk behandling, smertebehandling og blære-tarmbehandling, men den ydelse har ikke været givet i systemet, fordi lægerne har været fuldt optaget af alle hormonbehandlingerne, men det kan man altså til en vis grad nå på den måde, vi nu gør det,” siger han.

En opgørelse fra Dansk Neurologisk Selskab viste i sidste kvartal af 2014 at rekrutteringsbehovet på landets neurologiske afdelinger var 72 speciallæger i neurologi. Den situation har ikke ændret sig markant siden, og da der er ikke en superårgang af neurologer på vej gennem uddannelsessystemet, men til gengæld udsigt til at arbejdsbyrden vokser yderligere, når der inden for de kommende år kommer behandling til patienter med primær og måske også sekundær progressiv sclerose, er modeller som Odenses vejen frem, mener professor Per Soelberg Sørensen, Rigshospitalet. Ifølge ham er opgaveglidning det vigtigste svar på de akutte ressourceproblemer i sclerosebehandlingen.

”En del af problemerne kan nok klares med flere penge, men ikke den generelle mangel på neurologer. Der er man nødt til at arbejde med opgaveglidning og lade flere af de opgaver, som lægerne plejer at tage sig af, varetages af sygeplejersker. Det er klart, at der er opgaver, som kun en neurolog kan varetage, men man er nødt til at lade opgaver glide og kan formentlig lade endnu flere opgaver glide ved at specialuddanne sygeplejersker,” siger Per Soelberg Sørensen.