Skip to main content

Ledende neurologer: Ressourcerne er ikke fulgt med antallet af patienter

Jette Frederiksen

Manglende prioritering af sclerosebehandlingen og forfejlet uddannelsespolitik er årsag til kaos i scleroseklinikkerne, mener landets ledende neurologer.

I januar 2010 havde Scleroseklinikken på Rigshospitalet Glostrup 530 patienter i immunmodulerende behandling. I samme måned i år har klinikken over 1000 af den type forløb. Antallet af patientforløb er på syv år fordoblet, men i samme periode er antallet af neurologer i afdelingen kun øget med et par lægedage om ugen. Ressourcerne er slet ikke fulgt med sygdommens udvikling, og det er en af de væsentlige årsager til, at scleroseklinikkerne jævnligt må udskyde og aflyse patienternes kontroller, mener klinikkens professor Jette Frederiksen.

”Ikke nok med at antallet af patienter i behandling er fordoblet, den reelle belastning er meget større, eftersom de mange nye behandlinger betyder flere behandlingsskift og merarbejde med undersøgelser og kontroller,” siger hun.

Ledende overlæge på Rigshospitalets Dansk Multipel Sclerose Center Per Soelberg Sørensen er enig i den vurdering.

”De seneste ti år er der sket det, at antallet af behandlinger mod sclerose på det nærmeste er eksploderet, og det vil sige, at det er blevet betydelig mere komplekst at behandle MS. Mange af disse dyre behandlinger gives på hospitalerne og indgår derfor i hospitalsbudgetterne, og når man ikke tager højde for stigende udgifter til medicin, og man samtidig skal leve op til den sædvanlige 2 procents-effektivisering på hospitalsbudgettet, så kan pengene kun tages et sted, og det er ud af personalebudgettet. Det er en af grundene til, at man ikke har kunnet følge op på det øgede behov for læger og sygeplejersker i scleroseklinikkerne. Bevillinger til personale er ikke fulgt med de øgede behandlingsmuligheder,” siger Per Soelberg Sørensen. 

I Region Syddanmark mangler de neurologiske afdelinger også speciallæger, men her er årsagen en anden. Inden for de seneste uger har der været afholdt jobsamtaler for fire opslåede lægestillinger, men det er kun blevet til to samtaler, for der har ikke været flere ansøgere.

Bremseklods

Ifølge Mads Ravnborg, ledende overlæge på Odense Universitetshospitals Neurologisk Afdeling, skyldes det i høj grad regionens politik om, at speciallægestillinger skal fordeles på alle regionens hospitaler.

De fire stillinger var fordelt i Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. De to ansøgninger kom til Odense og Esbjerg, mens stillingen i Sønderborg ikke er blevet søgt i to år. Mads Ravnborg mener, at regionens politik på trods af de gode intentioner er en bremseklods for, at der bliver uddannet flere neurologer og medvirkende årsag til, at der er speciallægemangel på alle regionens scleroseklinikker og neurologiske afdelinger i øvrigt.

”Region Syddanmark fastholder, at stillingerne skal ligge perifært, men regionsaftalen er en prop i udviklingen for os, og samtidig giver den en dårlig udnyttelse af uddannelseskapaciteten. Politikken betyder, at ingen søger stillingerne,” siger Mads Ravnborg. Han tror på, at der kunne komme mere gang i uddannelsen af neurologer, hvis man opgav tanken om at uddannelsesstillingerne skal ligge i yderområderne. 

Per Soelberg Sørensen er enig.

”Ingen søger stillingerne i yderområderne, og i København får vi flere ansøgninger, end der er stillinger. Det er spild, og jeg mener personligt, at man skulle uddanne lægerne de steder, hvor der rent faktisk er en mulighed for det, og så må de senere hen søge andre steder hen, hvis ikke der er arbejde i København. Det ville være bedre, end ikke at uddanne lægerne,” siger han.

Scleroseklinikken på Aalborg Universitetshospital er formentlig den i landet, der er hårdest ramt. I 2014 var klinikken i en periode helt uden en læge, men i dag er der 1,2 læge, og dermed er 30 procent af klinikkens lægestillinger dækket. Ledende overlæge for den neurologiske afdeling Poul Mogensen mener, at den manglende prioritering af neurologien og sclerosebehandlingen har omkostninger for samfundet såvel som for patienterne.

”Sclerose er en alvorlig kronisk sygdom for yngre mennesker, og vi bruger formuer på den medicinske behandling, så hverken fagligt eller økonomisk, kan man tillade sig, at lade det område være underbemandet,” siger Poul Mogensen, ledende overlæge ved Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

MEDIER: Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) advarer mod videoer med danske AI-genererede læger, som rådgiver om blandt andet prostata- og udløsningsproblemer. Rådene kan afholde borgere fra at gå til egen læge med symptomer, vurderer bestyrelsesmedlem.

BØGER: Lægeforfatteren Justin C. Key skildrer plausibelt og urovækkende et sundhedsvæsen, hvor AI har overtaget den menneskelige interaktion. Som højaktuel science fiction er den til at begynde med veloplagt, men spændingskurven flader ud.

KULTUR-KASSEN: Efter Marianne Dalsgaards opfattelse er “Det var en anden tid” en forklaring på højde med “Fordi!”. Derfor tog hun i weekenden på Museet STORM for at se særudstillingen “Det var en anden tid” og få foldet den forklaring ud, der så ofte ledsages af et dybt suk og et skuldertræk.

KULTUR-TEMPERATUR: Liselott Blixt arbejder på en bog om sit virke som sundhedsordfører under coronakrisen. I den forbindelse er hun blevet optaget af sine egne gener og immunforsvar. Det viser sig, at hun har mere genetisk materiale til fælles med neandertalere end 98 procent af den øvrige menneskehed.

PODCAST: Aarhus Universitetshospital har lanceret en podcast om sundhedsreformens mange udfordringer, som er målrettet ledere. Men egentlig kunne alle, der er interesseret i sundhedsvæsenet, blive klogere af at lytte til den.

UDSTILLINGER: En udstilling på Medicinsk Museion dykker ned i et emne, de fleste har en holdning til, men som langt færre forstår: kropsfedt. Fra menneskefedt på glas til små videoer, plakater og kropsfortællinger.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Marianne Dalsgaard - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether