Høje niveauer af blodlipider ser ud til at forværre sygdommen hos MS-patienter, der er overvægtige eller fede.

Det antyder en ny undersøgelse fra City University of New York (CUNY) og Icahn School of Medicine på Mount Sinai, hvor forskere i to år fulgte nyligt diagnosticerede MS-patienter.

Forskerne fandt, at personer, der var overvægtige eller fede, havde højere niveauer af blodlipider kaldet ceramider, som placerede markører på DNA fra monocytter, hvilket fik dem til at proliferere. Monocytter er blodceller, der kan rejse til hjernen og beskadige nervefibre, og to år efter deres diagnose viste undersøgelser af deltagere med højere niveauer af ceramider og monocytter også større tab af motoriske færdigheder og mere hjerneskade.

"Vores undersøgelse identificerer vigtige sammenhænge mellem ceramidniveauer, BMI og sygdomsprogression hos MS-patienter," forklarer professor Patrizia Casaccia, der er direktør for Advanced Science Research Center (ASRC) Neuroscience Initiative på CUNY.

"Vi fandt ud af, at overvægtige og fede personer med MS har højere ceramidniveauer end personer med sygdommen, som ikke er overvægtige og også end personer, der er overvægtige eller fede, men ellers sunde. Dette er vigtigt, fordi vi og andre tidligere har identificeret ceramider i cerebro-spinalvæsken, der omgiver hjernen hos MS-patienter og har tilskrevet denne øgede mængde som kroppens forsøg på at genbruge den beskadigede myelin," forklarer Casaccia, der har fået undersøgelsen offentliggjort i Lancet-tidsskriftet EBioMedicine.

"I dette studie registrerede vi imidlertid højere ceramidniveauer i blodet hos overvægtige og fede MS-patienter end hos patienter med normal BMI, hvilket tyder på, at overfloden af lipider ikke bare stammer fra beskadigede hjerneceller, men også fra overdreven kostindtag af mættede fedtstoffer."

To kohorter af patienter - en primær og en kontrolgruppe - blev rekrutteret fra Corinne Goldsmith Dickinson Center for Multiple Sclerose ved Mount Sinai og National Institutes of Health for at deltage i undersøgelsen. I den første gruppe blev 54 ubehandlede MS-patienter på 18-60 år med høj eller normal BMI evalueret ved hjælp af hjernen MR til at identificere tegn på hjerneskade; dertil blev lavet en klinisk vurdering af deres vægt, handicap og andre vitale oplysninger og blodprøver for at analysere typerne af cirkulerende lipider og hvide blodlegemer.

En anden uafhængig kontrolgruppe på 91 MS-patienter fra National Institute of Health med de samme egenskaber blev også evalueret ligesom yderligere en kontrolkohorte af raske personer inden for samme BMI-område blev evalueret.
 
Forskere fandt, at MS-patienter med høje BMI-tal havde højere ceramidniveauer og flere cirkulerende monocytter end raske individer med de samme BMI-tal. MS-patienter med høj BMI havde forværret handicap og flere hjernelæsioner i MR-scanninger i forhold til patienter med normale BMI-tal.

Forskerne fandt derefter ud af, at ceramider kan komme ind i immunceller kaldet monocytter og ændre måden disse celler læser de genetiske informationer kodet i DNA'et. Disse epigenetiske ændringer blev også fundet i monocytter, der cirkulerer i blodet hos MS-patienter med højt BMI.

Påvisningen af ​​ceramider inde i blodcellerne og disse lipiders evne til at fremkalde epigenetiske ændringer tyder på, at mættede fedtsyrer kan have langvarige funktionelle virkninger, som med tiden styrer MS-sygdomsforløbet mod forværring af handicap.

Kort sagt kan dårlige kostvaner have negative konsekvenser hos raske personer, men de har en endnu mere udtalt skadelig effekt på patienter med MS, fordi den nedbrudte myelin kan akkumuleres og yderligere øge ceramidniveauerne.

"Denne undersøgelse giver os et tiltrængt syn på miljøpåvirkningerne, som kan påvirke og ændre opførsel af celler i en persons krop," siger Kamilah Castro, der er kandidatstuderende i professor Casaccia's laboratorium.

"Vores resultater tyder på, at øgede mængder af mættet fedt som et resultat af kostvaner er en sandsynlig årsag til de epigenetiske ændringer, der går forud for MS, hvilket giver os et udgangspunkt for en potentiel intervention."

Forskernes resultater understøtter begrebet nutri-epigenomics (fødevarens evne til at ændre den måde, genomisk information tolkes af hver celle) og ideen om, at livsstilsfaktorer som kost og vægt kan fungere som sygdomsmodificerende midler.

Yderligere undersøgelser af større kohorter er nødvendige for at validere de aktuelle resultater. De er også nødvendig for at afgøre, om specifikke diætinterventioner og vægtstyring kan være nyttige til at hjælpe MS-patienter med at håndtere og formindske sygdommens progression og bedre reagere på sygdomsmodificerende behandlinger.