Selv inden for et lille geografisk område som Danmark er der signifikante forskelle på koncentrationen af MS-tilfælde fra sted til sted, og det understøtter en formodning om, at udefrakommende faktorer har betydning for udviklingen af MS, siger forskere bag nyt studie. 

Endnu kender ingen årsagen til multipel sclerose, men en ny registerundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der inden for ganske små geografiske afstande er statistisk signifikante forskelle på sygdommens udbredelse, og det tyder ifølge forskerne på, at sygdommen ikke er helt tilfældigt fordelt i landet. Hvad forskellene skyldes, ved vi endnu ikke noget om, fortæller Kristine Bihrmann, som er en af forskerne bag projektet, og hovedforfatter på den videnskabelige artikel om undersøgelsen, som fornylig er publiceret i tidsskriftet ’Multiple Sclerosis and Related Disorders’.

Forskerne har sammenlignet præcise bopælsoplysninger for 12.993 MS-ramte henholdsvis ved fødslen, i 15-årsalderen og ved sygdomsdebut med tilsvarende bopælsoplysninger for 100 gange så mange tilfældigt udvalgte personer i Danmark med samme fordeling på køn og alder som MS-patienterne. Og de statistiske analyser fra undersøgelsen viser, at der i visse områder af landet, er en større forekomst af MS hos personer, som har haft bopæl der ved fødslen, i 15-årsalderen eller ved sygdomsdebut’en.

Professor ved Institut for Klinisk Medicin, Neurologisk Afdeling ved Aalborg Universitet Nils Koch-Henriksen er medforfatter på den videnskabelige artiklen, og han fortæller, at undersøgelsen er udført med meget avancerede statistiske metoder for at minimere fejlkilder, og han beskriver sandsynligheden for, at fundet af geografiske forskelle er en tilfældighed, som forsvindende. Med andre ord peger undersøgelsen i retningen af, at udefrakommende faktorer spiller en rolle i udviklingen af multipel sclerose, men hvilke faktorer, det kan være, siger undersøgelsen ikke noget om.

Ifølge Kristine Bihrmann kan der være tale om alt fra arvelighed til livsstilsfaktorer eller andet, og hun håber på, at få mulighed for en nærmere undersøgelse af det på et tidspunkt.

”Vi vil utrolig gerne forsøge at forklare de her ting. Når man ser på de kort, vi har fremstillet på baggrund af data, er der ingen oplagte forklaringer, der springer i øjnene, og årsagen kan meget vel være en blanding af forskellige ting, der komplicerer billedet. I denne analyse har vi ikke taget højde for arvelighed, som kan være en faktor, men især tidligere har der ikke været tendens til, at vi flytter særlig langt væk fra, hvor vi kommer fra. Og da der er en vis arvelighed i MS, kan det det godt føre til en ophobning at tilfælde rundt omkring, men jeg tænker ikke, at det alene forklarer områderne med høj forekomst. Det kan være et sammensurium af årsager, men indtil videre ved vi det ikke,” siger hun.

Det er i forvejen kendt, at der over store geografiske afstande er meget store forskelle på forekomsten af MS, og Ifølge Nils Koch-Henriksen er det interessante ved den nye undersøgelse, at det er lykkedes at påvise, at der også er forskelle at finde over ganske små geografiske afstande, og dermed, at sygdommen ikke er tilfældigt fordelt.

”Undersøgelsen understreger eksistensen af forhold i omverdenen, der påvirker risikoen for at få MS, men den kan ikke sige noget om, hvad det så er. Det er kendt, at visse livsstilsfaktorer øger risikoen for MS, bl.a. rygning, for lidt vitamin-D, overvægt i barndommen og, for kvinders vedkommende, færre børnefødsler, men om disse forhold falder sammen med de geografiske forskelle, kan undersøgelsen ikke fortælle noget om,” siger han.