Skip to main content

Smartphone-overvågning kan være lige så effektiv som almindelige MS-test

ECTRIMS2017: Smartphone-teknologi kan give lige så gode eller bedre resultater end kliniske test.

 

Det viser foreløbige resultater fra FLOODLIGHT-studiet, som fredag blev præsenteret på MS-kongressen ECTRIMS 2017 i Paris.

FLOODLIGHT er designet til at vurdere sensorbaserede resultater fra en række aktive neurologiske tests og passiv overvågning ved brug af en smartphone.

Værktøjet gør det muligt at samle og analysere en kontinuerlig strøm af præcise, real-world MS-sygdomsprogressionsdata ved hjælp af dedikerede algoritmer og machine learning.

I alt deltog 80 patienter med MS (McDonald 2010-kriterier; 18-55 år; EDSS = 0-5.5;) og 40 sunde kontrolpersoner, som modtog en forudkonfigureret smartphone og smartwatch, der i løbet af 24 uger indsamlede oplysninger, der omfattede 'aktive tests' (daglig håndmotorfunktion, gang- og statisk balancetest, ugentlige kognitive tests og patientrapporterede resultater) og 'passiv overvågning' (løbende indsamling af målinger af gang og mobilitet).

Samtidig blev udført kliniske tests som f.eks. EDSS, 9-HPT, SDMT (Symbol Digit Modality Test), T25FW, Berg balanceskala og hjernescanninger.

Resultaterne viser, at hånd/arm-funktionen målt med en smartphone-baseret knibetest kan detektere subklinisk svækkelse hos patienter med normale 9-HPT-evner (Nine-Hole Peg Test).

Drejningshastigheden målt med en smartphonebaseret U-Turn-test viste sig at korrelere med T25-FW-testen (Timed 25-Foot Walk) og kan opdage subklinisk aktivitet i forhold til normale kliniske præstationer.

Forskerne konkluderer derfor, at den indledende analyse af FLOODLIGHT indikerer, at smartphone-baserede vurderinger er konsekvent korreleret med in-kliniske tests.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur