ECTRIMS: Enzymet chitotriosidase-1 (CHIT1) har potentiale som biomarkør for behandlingsrespons hos såvel personer med attakvis multipel sclerose som personer med progressiv MS. 

Det mener forskere, der har undersøgt sammenhængen mellem forekomsten af CHIT1 hos MS-patienter med enten akut sygdomsaktivitet eller tegn på progression før og efter behandling med anti-CD20-antistofbehandlingen Ocrevus (ocrelizumab). 

Forskerne finder i studiet, at CHIT1 er forhøjet hos mennesker med MS sammenlignet med raske kontroller, og de finder desuden sammenhæng mellem CHIT1-niveauet og forekomsten af akut sygdomsaktivitet samt vækst i såkaldte slowly evolving lesions (SEL), der de senere år er blevet forbundet med MS-progression.    

Behandling med Ocrevus reducerede i studiet CHIT-1 niveauet hos personer med attakvis MS med 21 til 59 procent (median 41 procent), og hos personer med primær progressiv MS blev niveauet reduceret med 17 til 42 procent (median 27 procent).

Fokus på behandlingsrespons

På den baggrund mener forskerne, at CHIT1, kan komme til at spille en rolle som biomarkør for microglia-aktivitet i forbindelse med behandling af patienter med attakvis eller progressiv MS. 

Studiet blev præsenteret onsdag på ECTRIMS 2024 af den amerikanske forsker Amit Bar-Or, som er tilknyttet Perelman School of Medicine samt University of Pennylvania, og det bekræfter ifølge ham og resten af holdet bag undersøgelsen de hidtidige tegn på, at CHIT1 er en biomarkør, der muligvis kan anvendes til at følge med i progression hos MS-patienter. Resultaterne kommer desuden i en periode, hvor man for alvor er begyndt at sætte fokus på, hvordan man vurderer behandlingsrespons hos mennesker med MS og sikrer sig, at de er i den rette behandling, og at man skifter eller indstiller behandlingen, hvis den ikke har tilstrækkelig effekt. Et emne, der både er på dagordenen ved en scientific session og en ECTRIMS/EAN-session fredag på ECTRIMS 2024.