Et vist niveau af serum neurofilament light chain-niveau (sNfL) eller en vis stigning i niveauet kan forbindes med forekomst af gadolinium-læsioner (CEL) hos MS-patienter. 

Det konkluderer amerikanske og canadiske forskere, der har analyseret sammenhængen mellem de to biomarkører sNfL og sGFAP og forekomst af de såkaldte contrast-enhancing magnetic resonance imaging-læsioner (CELs) hos 557 patienter med attakvis multipel sclerose. 

Og mens sGFAP ikke har nogen signifikant forbindelse, fandt forskerne, at det kan indikere, at der er behov for en MR-scanning af patienten.  

I studiet finder forskerne, at en øjebliksmåling af sNfL på mere end 23 pg/ml eller en stigning i sNfL-niveauet på 30,8 procent i forhold til niveauet ved remission i nogen grad er forbundet med forekomst af CEL’er hos patienter under 50 år. Forbindelsen er dog ifølge forskerne ikke stærkere, end at sygdomsaktiviteten skal bekræftes ved en MR-scanning. 

De aktive læsioner

Gadoliniumlæsioner er forbundet med akut inflammation hos patienter med MS, og forskerne har på baggrund af en formodning om, at læsionerne får sNfL-niveauet til at stige, ønsket at afprøve, hvor god en biomarkør sNfL er i forhold til at opdage de aktive læsioner.  

I alt havde 21 procent af deltagerne CEL’er, og forskerne fandt, at en blodprøve, der viste mere end 23 pg/ml sNfL var forbundet med en syvdoblet risiko for, at patienten havde en eller flere CEL’er, mens en stigning i sNfL-niveau på mere end 30,8 procent var forbundet med femdobbelt risiko for CEL-forekomst. 

I forhold til at finde asymptomatiske CEL’er viser delta-change metoden, hvor man måler forandring i sNfL-niveauet over tid sig overlegen i forhold til en øjebliksmåling ved blodprøve (AUC 0.67 vs 0.59). 

Studiet er netop publiceret i Multiple Sclerosis Journal.