Kvinder med attakvis MS, som behandles med rituximab under deres graviditet, får ikke flere fødselskomplikationer end gennemsnitsbefolkningen. Og samtidig har de bemærkelsesværdigt lidt sygdomsaktivitet

Det viser et prospektivt studie foretaget af forskere fra Kaiser Permanente Southern California. 

Forskerne har samlet data for mor og barn fra Kaiser Permanentes patientjournaler fra 2012 til 2019. De har set på behandlingshistorik, graviditetsforløb og attak-aktivitet i forbindelse med 74 graviditeter hos 55 kvinder, som blev behandlet med rituximab i perioden.

Ved 32 af graviditeterne skete den sidste behandling med rituximab mellem 1,8 og 5,2 måneder før undfangelsen, og i ni tilfælde fik kvinderne utilsigtet behandling under graviditetens første trimester. Ud af 38 fødsler, var der tre tidlige fødsler, herunder en tvillingefødsel, hvor den ene tvilling døde, og et tilfælde af perinatalt stroke. Der var ingen dødfødte børn, ingen chorioamnionitis eller alvorlige misdannelser. 15 kvinder havde mindst en ufrivillig abort i første trimester, og otte af disse kvinder havde en forhistorie med infertilitet. 

Studiet viser ingen forbindelse mellem dosering af rituximab eller timingen af behandlingen og en forhøjet risiko for ufrivillig graviditet, og kun to kvinder (5,4 procent) fik attakker i studieperioden. En under graviditeten og en efter. 

På den baggrund konkluderer forskerne, at rituximab i denne kohorte ikke har øget antallet af graviditeteskomplikationer og at behandlingen har givet bemærkelsesværdig god sygdomskontrol, særligt sammenliget med kohorter, der har været behandlet med natalizumab umiddelbart før graviditet. Der er dog behov for større studier for at vurdere sikkerheden ved rituximab-behandling før graviditet, og indtil sådanne studier foreligger må behandlingen begrænses til kvinder med behov for højaktiv MS-behandling, konkluderer forskerne. (Artiklen i Neurology)