ECTRIMS: Ocrevus viser god vedvarende effekt på attakvis MS, og effekten er bedst, når behandlingen gives tidligt frem for senere i sygdomsforløbet.

Det viser ny langtidsdata, som Roche præsenterede på første dag af ECTRIMS 2018. Resultaterne kunne tale for, at vende den europæiske behandlingsmodel om, og begynde med de højeffektive behandlinger fra start.

Men dokumentationen for langtidssikkerheden er stadig for spinkel til at understøtte den strategi, mener overlæge og leder af Sydjysk Skleroseklinik Matthias Kant.

Roche præsenterede onsdag femårs-data for effekten på såvel MR som attakker og handikapudvikling hos patienter med RMS, og de nye tal viser, at patienter, der kommer direkte i behandling med Ocrevus klarer sig bedre på alle parametre, end patienter, der først behandles i to år med interferon beta-1a.

Dermed føjer Ocrevus sig til en håndfuld andre højeffektive MS-behandlinger, som også har vist, at tidlig behandling er bedre behandling, og resultaterne åbner for spørgsmålet om fornuften i den europæiske strategi, som er at begynde med de mindre effektive, men mere sikre behandlinger, før man går videre til de højeffektive.

”Spørger du professor Alistair Compston, som holdt åbningstalen for denne kongres, så skulle alle patienter med højaktiv MS behandles med det højeffektive alemtuzumab, og han har en pointe, for det med at starte på en basisbehandling og skifte til noget mere effektivt efter behov går godt for nogle, men for andre går det skidt, og nogle patienter kunne have haft gavn af mere effektiv behandling tidligere i deres sygdomsforløb,” siger overlæge og leder af Sydjysk Skleroseklinik Matthias Kant.

En udfordring i behandlingen er ifølge ham, at der stadig mangler redskaber til at monitorere, om patienten har effekt af behandlingen, og det kan betyde, at der går tid, før man opdager det, hvis førstelinjebehandlingen ikke virker tilstrækkeligt. Og dog er der endnu ikke grundlag for at vende den danske model på hovedet, mener Matthias Kant, og desuden er der allerede mulighed for at springe direkte til andenlinjebehandlingerne ved patienter med meget aggressiv sygdom.

”Ocrevus er andenlinjebehandling fordi det er et nyt lægemiddel. Hvis jeg kunne være sikker på langtidssikkerheden eksempelvis i forhold til PML og cancer, så vil jeg hellere behandle patienter med højeffektiv medicin fra starten, men vi ved stadig ikke, hvad der sker efter fem år, og spørgsmålet er, om der er valid data nok til at vende hele behandlingssystemet på hovedet,” siger Matthias Kant.