Skip to main content

Kunstig intelligens afslører tre nye MS-undertyper

Kunstig intelligens (AI) har identificeret tre nye undertyper af multipel sclerose (MS) ud fra MR-scanningsbilleder af MS-patienter.

Fundet af de nye undertyper vil hjælpe med til at identificere de mennesker, der er mere tilbøjelige til at få sygdomsprogression og kan hjælpe med at målrette behandling mere effektivt, mener forskerne bag resultaterne, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

Patienter er kategoriseret efter en blanding af kliniske observationer, assisteret af MR-hjernebilleder og patienters symptomer. Disse observationer styrer timing og valg af behandling.

Forskerne har brugt AI i håbet om at finde ud af, om der var nogen - endnu uidentificerede - mønstre i hjernebilleder, som bedre kunne styre behandlingsvalg og identificere patienter, der bedst ville reagere på en bestemt terapi.

"I øjeblikket er MS klassificeret bredt som progressive eller tilbagevendende baseret på patientsymptomer og er dermed ikke direkte afhængigt af sygdommens underliggende biologi," siger undersøgelsens hovedforfatter dr. Arman Eshaghi fra University College of London (UCL) Queen Square Institute of Neurology.

"Det kan derfor ikke hjælpe læger med at vælge den rigtige behandling til de rigtige patienter," siger han.

Kan AI finde MS-undertyper

"Her brugte vi kunstig intelligens og stillede spørgsmålet: kan AI finde MS-undertyper, der følger et bestemt mønster på hjernebilleder? Vores AI har afdækket tre datadrevne MS-undertyper, der er defineret af patologiske abnormiteter set på hjernebilleder."

Forskere anvendte det UCL-udviklede AI-værktøj, SuStaIn (Subtype and Stage Inference) til at gennemgå MR-hjernescanninger fra 6.322 MS-patienter. Den ikke-overvågede SuStaIn trænet sig selv og identificerede tre tidligere ukendte mønstre.

De nye MS-undertyper blev defineret som 1. cortex-ledet, 2. normalt fremtrædende hvidt stof-ledet og 3. læsion-ledet. Disse definitioner handler om de tidligste abnormiteter, der ses på MR-scanningerne inden for hvert mønster.

Da SuStaIn havde afsluttet sin analyse af trænings-MR-datasættet, blev det låst og derefter brugt til at identificere de tre undertyper i en separat uafhængig kohorte på 3.068 patienter og derved validere dets evne til at detektere de nye MS-undertyper.

"Vi foretog en yderligere retrospektiv analyse af patientjournaler for at se, hvordan personerne med de nyligt identificerede MS-undertyper reagerede på forskellige behandlinger.

Selv om der er behov for yderligere kliniske undersøgelser, var der en klar forskel efter undertype i patienters respons på forskellige behandlinger og i akkumulering af handicap over tid. Dette er et vigtigt skridt i retning af at forudsige individuelle reaktioner på behandlinger."

Interventionelle forsøg

Forskerne siger, at resultaterne antyder, at MR-baserede undertyper forudsiger MS-handicapprogression og respons på behandling og nu kan bruges til at definere grupper af patienter i interventionelle forsøg.

Undersøgelsens seniorforfatter professor Olga Ciccarelli fra UCL Queen Square Institute of Neurology understreger:

"Metoden, der bruges til at klassificere MS, er i øjeblikket kun fokuseret på billeddannelsesændringer; vi udvider tilgangen til også at omfatte anden klinisk information."

"Det vil føre til en individuel definition af MS-forløb og individuel forudsigelse af behandlingsrespons i MS ved hjælp af AI, som vil blive brugt til at vælge den rigtige behandling til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt," siger hun.

"Vi er opmærksomme på begrænsningerne i de nuværende MS-deskriptorer, som kan være mindre end klare, når de anvendes til ordination af behandling," siger en anden af seniorforfatterne, professor Alan Thompson, dekan for UCL-fakultetet for hjernevidenskab.

"Nu har vi med hjælp af AI og store datasæt taget det første skridt mod en bedre forståelse af de underliggende sygdomsmekanismer, som kan forbedre vores nuværende kliniske klassifikation. Dette er en fantastisk præstation og har potentialet til at være en reel gamechanger, der udbygger vore viden om begge sygdomsudviklinger og udvælgelse af patienter til kliniske forsøg. "

 

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

BØGER: Lægeforfatteren Justin C. Key skildrer plausibelt og urovækkende et sundhedsvæsen, hvor AI har overtaget den menneskelige interaktion. Som højaktuel science fiction er den til at begynde med veloplagt, men spændingskurven flader ud.

KULTUR-KASSEN: Efter Marianne Dalsgaards opfattelse er “Det var en anden tid” en forklaring på højde med “Fordi!”. Derfor tog hun i weekenden på Museet STORM for at se særudstillingen “Det var en anden tid” og få foldet den forklaring ud, der så ofte ledsages af et dybt suk og et skuldertræk.

BØGER: Kræftlæge Signe Lenora Risumlund er medforfatter på adskillige videnskabelige artikler om stråleterapi og behandling af metastaser. I foråret udkom den 54-årige overlæges debutroman ’Forelsket’, en fortælling om ungdom, graviditet og katastrofale dating-oplevelser.

KULTUR-TEMPERATUR: Liselott Blixt arbejder på en bog om sit virke som sundhedsordfører under coronakrisen. I den forbindelse er hun blevet optaget af sine egne gener og immunforsvar. Det viser sig, at hun har mere genetisk materiale til fælles med neandertalere end 98 procent af den øvrige menneskehed.

PODCAST: Aarhus Universitetshospital har lanceret en podcast om sundhedsreformens mange udfordringer, som er målrettet ledere. Men egentlig kunne alle, der er interesseret i sundhedsvæsenet, blive klogere af at lytte til den.

MEDIER: Journalist Anja Majgaard Søndergård fra Randers Amtsavis får et redaktionsbord i forhallen hos Regionshospitalet Randers. Fra denne centrale plads skal hun blandt andet følge hospitalets milliardbyggeri Vita.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Marianne Dalsgaard - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether