ECTRIMS: CSF-markører for neuro-degeneration, især Tau-protein, kan muligvis forudsige tidlig handicap og ringere prognose hos MS-patienter, uanset alder.

Det viser forskning præsenteret ved dette års virtuelle ECTRIMS-kongres (Abstrakt PS03.03) Studiet antages at være det første, som påviser en sammenhæng mellem CSF-markøren Tau og både Multiple Sclerosis Severity Score (MSSS) og The Age-Related Multiple Sclerosis Severity (ARMSS). Det er dog nødvendigt med en længere opfølgningsperiode, en større population og en udvidet analyse af de radiologiske data for endeligt at bekræfte biomarkørernes prognostiske rolle.

Neuro-degeneration hos MS-patienter forekommer fra de tidligste sygdomsstadier. Cerebrospinalvæske (CSF) Tau-protein og beta-amyloidprotein (Abeta) er i øjeblikket markører, der anvendes som prognostiske værktøjer i andre neuro-degenerative sygdomme. Flere molekyler, herunder Tau og Abeta, er blevet undersøgt som egnede biomarkører for axonal-skade ved MS, men ingen markører bruges i dag rutinemæssigt i klinisk praksis. Dette blandt andet på grund af modstridende resultater.

Formålet med studiet er, dels at undersøge, om en evaluering af CSF Tau og Abeta-protein ved diagnose-tidspunktet eller ved sidste kliniske opfølgning, kan forudsige tidlig handicap og dels om man kan påvise en mulig sammenhæng mellem CSF Tau og Abeta-protein målt ved hjælp af radiologiske prognostiske markører, ligeledes indsamlet ved diagnosen (baseline).

CSF Abeta- og Tau-niveauer blev bestemt hos nydiagnosticerede MS-patienter ved hjælp af ELISA (enzyme-linked immunosorbent assay) – en metode til præcis bestemmelse af små koncentrationer af antigener eller antistoffer.

Forskerne indsamlede demografiske, kliniske og radiologiske data ved baseline og foretog en klinisk opfølgning. Tidlige handicaps blev vurderet ved hjælp af Multiple Sclerosis Severity Score (MSSS) og The Age-Related Multiple Sclerosis Severity (ARMSS) ved seneste kontrol og global T2 hvidstoflæsionsbelastning (LL) med ’cut-off’ ved ni læsioner og tilstedeværelse eller fravær af rygmarvslæsioner som baseline prognostiske markører.

Studiet omfattede 109 patienter, 82 med attakvis MS og med en gennemsnitlig opfølgning på fire år (SD ± 5 år). De gennemsnitlige CSF-værdier for Tau og Abeta var henholdsvis 128,5 ± 69 pg/ml og 557,7 ± 258,6 pg/ml. Patienter med højere CSF Tau-niveauer ved diagnose udviklede højere handicap evalueret med MSSS (R: 0,3361, p = 0,0003) og ARMSS (R: 0,3088, p = 0,001). Der blev ikke fundet nogle sammenhænge for Abeta og tidlige handicapmarkører. Forskerne fandt en tendens til højere Tau-niveau og lavere Abeta-niveauer med højere T2-hvidt stof LL og rygmarvsinddragelse – men tendensen er dog ikke statistisk signifikant.