Behandling med Ocrevus (ocrelizumab) giver bedre kognitive resultater end behandling med interferon beta (IFNβ)−1a hos personer med recidiverende multipel sclerose (RMS). Det viser en post-hoc-analyse af fase III-studierne OPERA I og II.

Kognitiv svækkelse er et velkendt symptom på MS, der kan vise sig tidligt i sygdomsforløbet og have stor indflydelse på dagligdagen. Formålet med studiet, som er publiceret i Multipel Sclerosis and Related Disorders, var at undersøge den longitudinelle effekt af Ocrevus over for IFNβ−1a på kognitiv svækkelse i to fase III-studier omhandlende personer med RMS.

I OPERA-studierne deltog samlet set 1.656 personer med MS. 829 personer modtog subkutan IFNβ−1a (44 μg) tre gange ugentligt, mens 827 personer modtog intravenøst ​​ocrelizumab (600 mg) hver 24. uge. Kognition blev vurderet med en Symbol Digit Modalities Test (SDMT), administreret i skriftlig eller mundtlig form i henhold til forskers valg, som primært målte kognitiv behandlingshastighed ved baseline og hver 12. uge indtil afslutningen af ​​den dobbeltblindede behandling (96 uger). Behandlingseffekter blev undersøgt baseret på longitudinelle lineære modeller for ændringen fra baseline i SDMT- og Cox-regression for tiden til 12- eller 24-ugers bekræftet fald på ≥4 point.

Blandt deltagerne med en SDMT-vurdering ved baseline og ≥1 post-baseline-tidspunkt (IFNβ−1a, 749 patienter; Ocrevus, 766 patienter), var Ocrevus-behandling forbundet med en større gennemsnitlig SDMT-forbedring over 96 uger end IFNβ−1a-behandling (5,4 [95 procent CI, 4.4–6.5] mod 4,0 [95 procent CI, 3.0–5.1]; justeret gennemsnitlig forskel, 1,4 [95 procent CI, 0.05–2.72]; P = 0.042).

Risikoen for et klinisk meningsfuldt SDMT-fald (≥4 point) var lavere for dem, der blev behandlet med Ocrevus ved både ≥12 uger (IFNβ−1a, 18,4 procent; Ocrevus, 12,7 procent; hazard ratio, 0,63 [95 procent CI, 0,47-08 sek., 0,47-08 sek.) og ≥24 uger (IFNβ−1a, 12,9 procent; Ocrevus, 7,9 procent; HR, 0,57 [95 procent CI, 0,39-0,82]; P = 0,003).