Mavenclad (cladribin) har langvarrig effekt, og behandlingen medfører kun lav risiko for alvorlig lymfopeni eller sygdomsforværring, og der er ikke grund til at behandle ud over de to første år, som oprindeligt beskrevet i CLARITY- og CLARITY-extension studierne.

Til gengæld kan det betale sig, at påbegynde behandlingen tidligt.

Det er slået fast i endnu en analyse af data fra de to studier, hvor en række topforskere har set på effekten og sikkerheden ved behandling med 3,5 eller 5,25 mg/kg cladribin i hhv. to år, fire år og to år med to års forsinkelse i forhold til de to første grupper.

Analysen, som netop publiceret i tidsskriftet Multiple Sclerosis Journal, viser, at der generelt er lige mange bivirkninger i alle tre grupper, dog mere flere tilfælde af lymfopeni i tredje grad og derover hos patienterne, der blev behandlet med claribin frem for placebo. Lymfopeni er som i tidligere studier den hyppigste bivirkning, men der var kun ganske få tilfælde af lymfopeni i 4. grad, og af de patienter, som havde fået 3,5 mg/kg cladribin i CLARITY studiet og derefter fik lymfopeni i tredjegrad i extension-studiet, kom mere end 90 procent sig og var tilbage ved 0.-1. grad ved afslutningen af forsøget.

Trombocytopeni forekommer i begge studier kun i få tilfælde og kun i et tilfælde i CLARITY-studiet i 3. Grad.

De patienter, som fik cladribin i CLARITY-studiet oplevede forbedringer i sygdommen, som blev opretholdt på placebo under Extentionstudiet.

Af de patienter, som fik cladribin i både CLARITY og i EXtensionstudiet forblev 75 procent fri for tilbagefald i hele forsøgsperioden, men alt i alt viser studiet viser ikke, at der er yderligere klinisk gevinst ved at fortsætte behandlingen i fire år i stedet for to.

Til gengæld havde de patienter, som fik placebo i CLARITY-studiet og først i Extension-studiet fik cladribin, en højere frekvens af tilbagefald og øget risiko for øget EDSS-score efter tre måneder sammenlignet med de andre grupper.

Studiet er sponsoreret af den Merck-ejede virksomhed EMD Serono Inc.