Et skift fra en højeffektiv til en moderateffektiv medicinsk behandling kan være en fordel for de ældre patienter med multipel sclerose, viser danske resultater.

I de seneste år er flere patienter med multipel sclerose startet direkte på en højeffektiv og kraftigt virkende medicinsk behandling. De højeffektive behandlinger giver den bedste effekt tidligt i forløbet, men kan over tid begynde at give bivirkninger og infektioner, så det bliver nødvendigt at skifte behandling.

Men hvordan går det så, hvis man skifter behandling? Det har Frederik Elberling, registerforsker og ph.d. ved Det Danske Scleroseregister undersøgt i et studie, der indbragte ham en talentpris ved DAREMUS-mødet for scleroseforskere i juni. Data fra studiet er i øjeblikket under publicering.

”Når MS-patienterne bliver ældre, så ændres både immunsystemet og sygdommen. Risikoen for infektioner bliver højere, og det kan være risikabelt at blive på de højeffektive behandlinger. Derfor er det vigtigt at se på, om ældre patienter har fordel af at gå fra en højeffektiv til en moderateffektiv behandling,” siger Frederik Elberling.

Højere alder gav lavere risiko

I studiet har Frederik Elberling brugt data fra Det Danske Scleroseregister og kigget på en gruppe af 333 sclerose-patienter, der siden 2006 var skiftet fra højeffektiv til moderateffektiv behandling – typisk fra præparaterne Tysabri (natalizumab) og Gilenya (fingolimod) til dimethyl fumarate eller betainterferon.

Patienterne er blevet beskrevet ud fra en række demografiske og kliniske karakteristika; blandt andet køn og alder samt nye attakker og T2-læsioner og ændring i Expanded Disability Status Scale (EDSS-score) efter de-eskalering. Overordnet oplevede 53,2 procent af patienterne hverken forværring af sygdomsaktivitet eller EDSS-score efter behandlingsskiftet.

”Vores resultater viste, at højere alder var forbundet med lavere risiko for både attak og T2-læsioner efter skift fra en højeffektiv til en moderateffektiv behandling. Resultaterne indikerer, at ældre patienter med stabil sygdom, der er i behandling med et højeffektivt præparat, ville kunne have gavn af en strategi med de-eskalation,” siger Frederik Elberling.

Aldersgrænse kan ikke fastlægges

Risikoen for re-eskalation (altså at man er nødt til at skifte tilbage fra moderateffektiv til højeffektiv behandling) blev nedsat med fire procent for hvert år, patienterne blev ældre. Samtidig kunne forskerne konstatere, at yngre patienter med høj sygdomsaktivitet havde begrænset effekt af at skifte fra højeffektiv til moderateffektiv behandling.

”Ud fra studiet kan vi ikke præcist sige, hvornår man skal begynde at skifte behandling. Allerhelst ville vi gerne kunne fastlægge ud fra flere variable som for eksempel køn, alder og sygdomsaktivitet, hvornår det er mest optimalt at skifte behandling, men så langt er vi ikke endnu.”

I studiet var gennemsnitsalderen for behandlingsskiftet 45 år, men den præcise alder for, hvornår patienterne sikkert kan skifte er altså endnu uvis.

Nødvendigt at overveje behandling

Ud fra studiets resultater er ph.d.-studerende Mie Reith fra Det Danske Scleroseregister i øjeblikket i gang med at kigge nærmere på hvilke typer af patienter, der med fordel kan skifte fra højeffektiv til moderateffektiv behandling. Og Frederik Elberling forventer, at det vil være et område, hvor der bliver brug for stadig mere viden.

”I forvejen er sclerose en sygdom, som patienterne typisk har i mange år. Så når patienterne bliver ældre, vil behandlingen også være nødt til udvikle sig, og man bliver tvunget til at tage stilling til, om behandlingen for eksempel skal de-eskaleres, Så vi håber, at vi i fremtiden vil kunne hjælpe lægerne med hvilken behandling, patienterne har mest gavn af,” siger Frederik Elberling.