En kortlægning af alle danskere, som er påbegyndt behandling med Mavenclad (cladribin) i lægemidlets første år på markedet, viser god klinisk respons og sikkerhed.

Studiet omfatter de 268 danskere, som er blevet ordineret Mavenclad fra introduktionen i december 2017 og frem til april 2021. Heraf havde 97,8 procent attakvis multipel sclerose (MS), og de havde i gennemsnit et EDSS (expanded disability status scale) på 2,7 og en forudgående sygdomsperiode på 9,9 år. Follow-up tiden var i gennemsnit 33,9 måneder. Studiets førsteforfatter er professor emeritus Per Soelberg Sørensen ved Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet, og resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Multiple Sclerosis and Related Disorders.

Stabile fald

Mavenclad var for 13 procent af patienterne deres første sygdomsmodificerende lægemiddel, mens 21 procent tidligere var blevet behandlet med ét andet lægemiddel. 66 procent havde prøvet to eller flere lægemidler før. Blandt dem, der tidligere var blevet behandlet, kom 41 procent fra et moderat effektivt lægemiddel, mens 45 procent kom fra et højeffektivt middel. De mest anvendte tidligere lægemidler var Tysabri (natalizumab), Gilenya (fingolimod), Aubagio (teriflunomid) og Tecfidera (dimethylfumarat), som hver især udgjorde fra 21 procent til 13 procent af alle de anvendte lægemidler.

Før behandling med Mavenclad havde alle patienterne i gennemsnit 0,67 nye årlige attakker (AAR), og det faldt med 84 procent til 0,11 i det første år efter baseline. For de behandlingsnaive patienter faldt AAR fra 1,85 til 0,15 (92 procent), mens de tidligere behandlede patienter, der havde modtaget henholdsvis moderat og højeffektiv behandling, oplevede et fald i AAR fra 0,61 til 0,05 (93 procent) og fra 0,47 til 0,15 (69 procent). I alle tilfælde var faldene stabile frem til slutningen af follow-up.

16,4 procent af alle patienterne oplevede mindst én bivirkning, som alle var milde eller moderate. De mest hyppige bivirkninger var lymfopeni (3,0 procent), influenzalignende symptomer (1,9 procent) og toksisk leverpåvirkning (1,9 procent). Helvedesild forekom hos to patienter (1,1 procent) og var i begge tilfælde dermatomal. I alt 11,2 procent af patienterne stoppede behandlingen med Mavenclad; 2,6 procent på grund af bivirkninger og 4,5 procent på grund af sygdomsaktivitet.