Mathias Buron

Danske langtidsdata understreger, at Tysabri (natalizumab) er en god og sikker behandling MS-patienter, der er JC-virus negative ved opstart. Mange må dog stoppe behandlingen igen, og særligt JC-virus er stadig en udfordring.

Resultaterne stammer fra et dansk kohorte-studie baseret på real-world data, hvor forskerne har undersøgt langtidsvirkningen af Tysabri efter 14 år. 

Fundene bekræfter resultater fra tidligere randomiserede kliniske studier, som har peget i samme retning, forklarer læge og ph.d. ved Dansk Multipel Sclerose Center Mathias Buron, der står bag studiet. 

“Vi kan se, at natalizumab giver god sygdomskontrol, og det er i høj grad betryggende, at også real-world data nu bekræfter det. Den kedelig nyhed er dog, at så stor en andel af patienter må stoppe behandlingen, da de får JC-virussen, og det er ærgerligt,” siger han.

Studiet bygger på data fra det danske MS-register og inkluderede i alt 2.424 patienter, der begyndte behandling med natalizumab fra 2006 til 2020 med en opfølgningstid på 3,6 år. Resultaterne blev fremlagt ved en e-Poster-session (abstract #P362) på ECTRIMS 2022. 

Gode exit-strategier

Hovedårsagen til seponering var JCV-antistoffer, hvilket har været og fortsat er en stor udfordring i klinikkerne. Den gennemsnitlige behandlingstid var 3,5 år, og i alt 62,3 procent af patienterne afbrød behandlingen, og de 40,6 procent skyldtes JCV-antistoffer.

Udfordringen er dog blev mindre, da der er kommet langt flere behandlingsstrategier, forklarer Mathias Buron. 

“Førhen var det en stor udfordring, fordi vi ikke havde andre behandlinger som alternativer. I dag har vi gode exit-strategier og flere alternativer og kombinationsbehandlinger, vi kan tilbyde. Vi har dog gode erfaringer med natalizumab, hvor det unikke er, at en stor del af patienterne oplever, at deres sclerose-træthed forbedres,” siger han.

Andre årsager til seponering var sygdomsgennembrud (9 procent), natalizumab-antistoffer (9,3 procent) eller bivirkninger (8,9 procent). 

MS-patienter, der er JC-virus positive, er i risiko for at udvikle progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), der kan føre til inflammation i hjernen og være fatal. 

Behandling med Tysabri og i sjældne tilfælde Gilenya (fingolimod) og Tecfidera (dimethylfumarat) kan øge risikoen for at udvikle PML. Danske sclerose-patienter, der er i Tysabri-behandling, screenes derfor to gange om året, og for patienter, som er JC virus positive eller tidligere behandlet med immunsupprimerende behandling, foretages screeningen hver tredje måned. Det er endnu uvist, hvorfor nogle personer med JC-virus udvikler PML, mens andre ikke gør. 

Anvendes anderledes end før 

De danske real-world data peger også på, at brugen af præparatet har ændret sig over tid, så Tysabri i dag i højere grad anvendes tidligere i sygdomsforløbet. 

Nyere inkluderede patienter i analysen var ved behandlingsstart yngre, havde en lavere EDSS-score, havde færre tilbagefald før behandling og var mere tilbøjelige til at være behandlingsnaive. 

“Det lader til, at patienterne rykkes frem i køen, hvor man førhen typisk brugte natalizumab, som den eneste eller sidste mulighed. I dag får flere patienter behandlingen som den allerførste behandling. Det afspejler en anerkendelse af, at der er mest neuroinflammation tidligt i sygdommen, og det derfor er vigtigt at give en højeffektiv behandling i begyndelsen,” siger Mathias Buron.

Ved 13 års opfølgning havde 36 procent en bekræftet EDSS-forværring. ARR under behandlingen var 0,30, svarende til en reduktion på 72 procent fra før-initiering. MR-aktivitet var sjælden, hvor 6,8 procent viste nogen aktivitet inden for 2-14 måneder fra behandlingsstart, 3,4 procent inden for 14-26 måneder og 2,7 procent inden for 26-38 måneder.