
MR-scanning af en patient med multipel sklerose efter alemtuzumab behandling og efterfølgende rituximab-behandling. Billederne A og E viser hjernen på tidspunktet for skiftet til Alemtuzumab. B og F viser en opfølgende MR udført 5 måneder senere, hvor der er flere ring-formede læsioner. C og G viser hjernen efter plasmaferese og rituximab-indledning. D og H viser yderligere mærkbar forbedring efter fem måneders rituximab behandling.
Alemtuzumab kan give alvorlige bivirkninger
Midlet alemtuzumab, der er almindeligt brugt mod MS, kan udløse alvorlige, uforudsigelige bivirkninger.
Det konstaterer tyske professorer fra Neurologisk afdeling ved Ruhr-Universität Bochum på St. Josef Hospital efter at to patienter fik betydeligt forværrede symptomer efter infusion af alemtuzumab.
Den positive nyhed er dog, at lægerne samtidig har fundet en behandling, der med succes kan bremse de skadelige bivirkninger.
"Denne behandlingsalgoritme kan hjælpe MS-patienter rundt om i verden, der udvikler lignende bivirkninger pga. alemtuzumab," siger dr. Aiden Haghikia, der sammen med dr. Ralf Gold beskriver tilfældene i tidsskriftet Lancet Neurology.
Alemtuzumab er et antistof, der knytter sig til proteinet CD52 på overfladen af visse immunocytter, hovedsagelig T- og B-lymfocytter, og medfører fjernelse af næsten alle lymfocytter.
De undersøgelser, der ligger til grund for godkendelsen af stoffet, viste, at en fjerdedel af de behandlede patienter, fik mindre bivirkninger, kaldet sekundære autoimmune processer, hvor immunocytter vender sig mod celler produceret naturligt i kroppen, overvejende af skjoldbruskkirtlen; men nyrer og blodplader kan også blive påvirket.
De to patienter i tyskernes artikel fik alemtuzumab fordi de havde meget aktiv MS og fik - trods talrige tidligere behandlinger - alvorlige tilbagefald med inflammation i centralnervesystemet.
Seks måneder efter behandlingen med alemtuzumab var disse symptomer forværret betydeligt. Ved hjælp af MRI opdagede forskerne en slags ny betændelsetilstand: de fandt store områder i hjernen med talrige ringformede læsioner. Patienterne havde ikke vist dette mønster i deres tidligere sygehistorie.
Det er i øjeblikket uklart, om de observerede bivirkninger betyder en øget MS aktivitet eller en uafhængig sekundær autoimmun proces.
I begge tilfælde var neurologerne dog i stand til at bremse bivirkningerne, og de observerede ringformede ophobninger i hjernen aftog. Selv et år efter behandlingen var patienterne stadig i en stabil tilstand. Udover en plasmaferese (udskiftning af blodplasma) blev de begge behandlet med antistoffet rituximab, der er rettet mod B-lymfocytter. Forskerne formoder, at netop disse immunocytter var ansvarlige for den observerede bivirkning.
- Oprettet den .




