Skip to main content

Satralizumab er effektivt og sikkert for unge med NMOSD

EAN: Samlede resultater fra to fase III-open-label forlængelsesstudier viser, at satralizumab er godt tolereret som enten monoterapi eller i kombination med baseline immunundertrykkende terapi hos både unge og voksne med lidelsen neuromyelitis optica spectrum disorder (NMOSD).

 

I de poolede studier fremlagt søndag på den virtuelle kongres EAN 2020,  blev unge og voksne behandlet med ens doser og frekvens. Og ifølge data, der strækker sig over mere end halvandet år, opnåede de unge de samme fordele og havde samme risikoprofil ved satralizumab, som voksne har. 

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Roche understøtter de nye data yderligere satralizumab som en mulig behandlingsmulighed overfor NMOSD, som er en invaliderende kronisk sygdom i centralnervesystemet med få godkendte behandlingsmuligheder. Neuromyelitis optica spectrum disorder rammer ofte synsnerven og rygmarven og kan medføre tabt syn, muskelsvaghed og lammelser. Flere end 10.000 patienter lider af sygdommen, og for de unge er der endnu ingen godkendte behandlinger. 

”Færre patienter oplevede tilbagefald i satralizumab," konkluderes det i de poolede abstracts. Ifølge SAkuraStar-studiet (monoterapi) blev risikoen for tilbagefald heri reduceret med 55 procent: (HR 0.45 (95 procent CI, 0.23.089)) og i SAkuraSky-studiet faldt risikoen, tiden til første tilbagefald med 62 procent ( HR 0.38( 95 procent CI,0.16.0.88)).   

De samlede data fra de dobbeltblindede, randomiserede og placebokontrollerede fase III-studier, SAkuraStar og SAkuraSky, viser desuden, at antallet af bivirkninger (AE) og alvorlige bivirkninger (SAE'er) er sammenlignelige mellem satralizumab og placebogrupper (SAE'er: 15,0 mod 18,0 begivenheder i løbet af 100 patient-år, som henholdsvist monoterapi eller i kombination med baseline-terapi. De mest almindelige bivirkninger i begge behandlingsgrupper var urinvejsinfektioner og øvre luftvejsinfektioner. Der blev ikke rapporteret om dødsfald og heller ikke om anafylaktiske reaktioner. 

Sikkerhedsprofilen for satralizumab i open-label-extension er i overensstemmelse med den dobbeltblindede periode med hensyn til arten og hastigheden af ​bivirkninger. Der var ingen meningsfulde ændringer i infektioner, hastighed eller typen af infektioner. 

I en separat analyse fra SAkuraSky-studiet demonstrerede unge, der blev behandlet med satralizumab (n = 8) i samme hyppighed og med samme dosis som voksne, ens fordele og risici. Også når de modtog enten placebo eller satralizumab 120 gram i kombination med baseline-behandling i uger 0, 2 og 4, og hver fjerde uger derefter. 

”Det er yderst opmuntrende at se de positive resultater fra satralizumab-forsøget hos unge mennesker med NMOSD. Der er ingen godkendt behandlingsmulighed for denne tilstand, og unge lever dagligt med muligheden for uforudsigelige, alvorlige tilbagefald, der kan forårsage livslange handicaps,” siger læge, phd., Cheryl Hemingway, fra Great Ormond Street Children Hospital i London og fortsætter:

 "Satralizumab-undersøgelserne repræsenterede en bred population, inklusiv unge, og vi er håbefulde overfor, hvad denne behandling vil kunne give unge mennesker, der lever med den sjældne tilstand."

Satralizumab er et humaniseret monoklonalt antistof, der er målrettet mod interleukin-6 (IL-6) receptoren, som antages at spille en nøglerolle i den inflammation, der forekommer hos mennesker med NMOSD. Med doseringerne i Sakura-studierne blev der opnået vedvarende undertrykkelse af IL-6-signalering i løbet af fire uger ved anvendelse af subkutan dosering hver fjerde uge.

Professor Jerome de Seze, afdelingsleder for neurologi og klinisk efterforskningscenter ved Strasbourg Universitet i Frankrig vurderer, at fase III-studierne styrker sikkerheden for brug af satralizumab samt demonstrerer satralizumab’s potentiale som en fremtidig behandlingsmulighed mod NMOSD:

 ”Selvom der for nylig er gjort betydelige fremskridt i forhold til forståelsen af ​​NMOSD, er der behov for flere godkendte behandlingsmuligheder, som tilbyder en godt tolereret sikkerhedsprofil med en mindre hyppig, subkutan dosering til denne forsømte befolkning.” 

Fakta: 

SAkuraStar-studiets primære endpoint var tiden til det første protokoldefinerede tilbagefald (PDR), bedømt af et uafhængigt revisionsudvalg i den dobbeltblinde periode.

95 patienter i alderen 20-70 år blev randomiserede til en af ​​de følgende to behandlingsgrupper i forholdet 2: 1: satralizumab (120 mg) eller placebo. Begge behandlinger blev administreret subkutant i uge 0, 2 og 4. Den efterfølgende behandling blev fortsat med fire-ugers intervaller. Den dobbeltblindede behandlingsperiode sluttede 1,5 år efter indskrivningen af ​​den sidste patient. Efter at have oplevet et tilbagefald eller efter afsluttet undersøgelsesperiode, blev patienter i begge grupper tilbudt behandling med satralizumab i en open-label extension periode. Patienter med aquaporin-4 (AQP4) -IgG seropositiv eller seronegativ neuromyelitis optica (NMO), og patienter med AQP4-IgG seropositiv NMOSD blev indrulleret. 

SAkuraSky studiets mål var evaluering af effektivitet og sikkerhed af ​​satralizumab, der er føjet til baseline-immunsuppressiv terapi hos patienter med NMOSD. Det primære endpoint var tidspunktet for det første tilbagefald - bedømt af et uafhængigt revisionsudvalg i den dobbeltblindede periode.

85 mandlige og kvindelige patienter i alderen 13 til 73 år blev randomiserede til en af ​​de følgende to behandlingsgrupper i et forhold på 1: 1: satralizumab (120 mg) eller placebo, der blev føjet til baseline-behandling (azathioprin, mycophenolat mofetil og / eller kortikosteroider). Begge behandlinger blev administreret subkutant i uge nul, to og fire. Den efterfølgende behandling blev fortsat med fire-ugers intervaller. Den dobbeltblindede behandling sluttede, da patienterne oplevede et tilbagefald; undersøgelsen sluttede, når det samlede antal tilbagefald nåede 26. Efter at have oplevet et tilbagefald eller efter afsluttet undersøgelse, blev patienter i begge grupper tilbudt behandling med satralizumab i en open-label-extension periode. Patienter med AQP4-IgG seropositiv eller seronegativ neuromyelitis optica (NMO) og patienter med AQP4-IgG seropositiv NMOSD blev tilmeldt. 

NMOSD er ofte forbundet med patogene antistoffer (AQP4-IgG), der er målrettet mod og beskadiger en bestemt celletype, kaldet astrocytter, hvilket resulterer i inflammatoriske læsioner i synsnerven, rygmarven og hjernen. AQP4-IgG-antistoffer kan påvises i blodserummet hos omkring to tredjedele af NMOSD-patienter.

Selvom de fleste tilfælde af NMOSD kan bekræftes gennem en diagnostisk test, diagnosticeres mennesker, der lever med tilstanden, stadig ofte med multipel sclerose. Dette skyldes overlappende egenskaber ved de to lidelser, herunder en højere forekomst hos kvinder, ensartede symptomer og det faktum, at begge er sygdomme, der er karakteriserede ved tilbagefald.

Satralizumab er blevet betegnet som et orphan drug i USA, Europa og Japan. Men er tildelt status af Breakthrough Therapy til behandling af NMOSD af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, i december 2018.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, neurologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Christina Alfthan - patientrettigheder

    Tilknyttede journalister

    Natacha Houlind Petersen - allround
    Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
    Berit Andersen – psykiatri
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Hani Abu-Khalil - allround
    Anne Westh - allround
    Stephanie Hollender - allround
    Thomas Telving - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Annoncekonsulent
    Helle Hviid
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Lisbet Møller Helweg
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether