Scleroseklinikken på Glostrup Hospital har behandlet MS-patienter med Mavenclad (cladribin) i et år, og behandlingen skåner både patienter og klinikken, fortæller leder af klinikken Alex Heick.

Cladribintabletterne Mavenclad koster ifølge Alex Heick 10.000 kroner stykket, og på grund af prisen har Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet Glostrup, besluttet, at de 40 patienter, som klinikken foreløbig har sat i behandlingen, skal møde op for at få deres pille i de fem dage, behandlingen står på. 

Men ud over, at en sygeplejerske i fem dage skal udlevere medicinen og registrere, at det er sket, så kræver behandling med Mavenclad forholdsvis lidt af klinikken, fortæller leder af scleroseklinikken i Glostrup Alex Heick.

”Det er ingenting i forhold til nogle af de andre behandlinger. Når patienten har fået udleveret piller fem gange, kommer de til kontrol efter forud aftalte forløb. I årets løb tager vi et antal blodprøver og en kontrol MR scanning, og efter et år skal man beslutte, om patienten skal have en behandling til, og det er egentlig det,” fortæller Alex Heick.

Mavenclad er først lige blevet skrevet ind i behandlingsvejledningen for attakvis MS, men har været på markedet i over et år, og scleroseklinikken i Glostrup satte de første patienter i behandling for omkring et år siden. 

Alex Heick ærgrede sig i sin tid, da producenten efter første forsøg på markedsføring, trak behandlingen tilbage, og da den blev godkendt i efteråret 2017, var han klar til at tage den i brug. For ham handler det om at have valgmuligheder, der passer til den enkelte patients sygdom og behov, og behandlingen er ifølge ham oplagt til nogle af de patienter, hvor der er behov for at  eskalere behandlingen, men hvor sygdomsaktiviteten ikke i den helt hidsige ende, og hvor patienten foretrækker at komme så lidt som muligt i klinikken. 

”Mavenclad er ikke en perfekt behandling, men det virker glimrende til patienter med nogen sygdomsaktivitet, og så er det en behandling, som langt de fleste patienter ikke mærker noget som helst til. Så hvis man skal eskalere behandlingen og har en patient, som er JCV-positiv og som gerne vil slippe lidt let om ved behandlingen, så ligger Mavenclad lige til højrebenet,” siger han. I øvrigt følger vi selvsagt gældende behandlingsvejledninger.

Med foreløbig 40 ud af klinikkens omkring 1.800 patienter, er Mavenclad derfor fortsat en nichebehandling, og selv om antallet af nye patienter i denne behandling stiger, tør Alex Heick ikke vurdere, hvor stor en andel af patienterne, der på sigt skal have den. Blandt andet på grund af behandlingens specielle virkningsmekanisme.

Selv om behandlingen kræver få ressourcer og de foreløbige erfaringer i Glostrup er, at der er få bivirkninger ved behandlingen, så kræver den stadig kontrol lige som de andre sygdomsmodificerende behandlinger, og behovet for kontrol vil vare ved, for i modsætning til de andre behandlinger er Mavenclads indvirkning på systemet af meget lang varighed.

”Antallet af patienter i kontrolforløb med Mavenclad vil stige alene af den grund, at behandlingen ikke lige som de andre præparater vi bruger, er ude af systemet, når vi indstiller behandlingen. Med Mavenclad er det sådan, at når man har fået det, så har man fået det, og så er præparatet flere år om at blive udskilt. Derfor skal vi fortsætte med at holde øje med patienten,” siger Alex Heick.

I Glostrup har man endda indført en ekstra kontrol mellem første og anden omgang af behandlingen, fordi en af de bivirkninger, der trods alt har vist sig, er, at visse patienters immunapparat reagerer så kraftigt på behandlingen, at de ikke bør få anden omgang, fortæller Alex Heick.

”Vi har set enkelte patienter, hvor lymfocyttallet tager et kraftigt dyk efter den første omgang behandling, og når man læser de forskellige artikler, der ligger til grund for godkendelsen af behandlingen, så er der et antal patienter – lidt mere end én ud af hundrede - der får svær lymfopeni, og omkring tyve procent, der får moderat lymfopeni, og hvis man skal undgå, at det er et problem, så skal man lade være at genbehandle dem, der allerede har moderat lymfopeni efter første behandling, for dem går det skidt anden gang,” siger Alex Heick.

Omvendt kan man godt genbehandle patienter, der får sygdomsgennembrud et eller to år efter anden behandling med Mavenclad, fortæller han.

Klinikken i Glostrup har dog haft et enkelt tilfælde af forbigående leverpåvirkning som mulig bivirkning hos en patient i behandling med Mavenclad. Leverpåvirkning er ellers ikke en del af lægemidlets bivirkningsprofil, og ifølge Alex Heick er det svært at vide, hvad man skal lægge i det ene tilfælde.

”Leverpåvirkning er ikke beskrevet i registreringsstudierne, og vi ved ikke, om tilfældet skyldes behandlingen eller noget helt andet, og om vi nogensinde ser et lignende tilfælde igen,” siger han.