Vi får aldrig den viden om medicinsk cannabis, som lægerne efterspørger, hvis de ikke går med på forsøgsordningen. Og samtidig lader man hårdt ramte patienter i stikken, mener Scleroseforeningens direktør Klaus Høm.

En række scleroselæger er utilfredse med at skulle ordinere medicinsk cannabis, fordi der ikke er evidens for effekten af behandlingen. På Odense Universitetshospitals neurologiske afdeling har ledende overlæge Mads Ravnborg for eksempel ikke tænkt sig at ordinere de plantebaserede produkter i forsøgsordningen, fordi man ved for lidt om produkterne, deres dosering og effekt.

Og i den neurologiske afdeling på Sygehus Lillebælt, mener ledende overlæge Henrik Boye, at man i første omgang skal foreslå patienter, der beder om cannabisbehandling, et af de to cannabis-koncentrater, som allerede er på markedet: Marinol eller Sativex. Han vil ikke nægte at udskrive planteprodukterne, men han vil heller ikke anbefale dem.

Men læger, der ikke går med på ordningen, lader en gruppe stærkt plagede patienter, som ikke har andre muligheder, unødigt i stikken, mener direktør i Scleroseforeningen Klaus Høm.

”Omkring 2.500 sclerosepatienter har stærke smerter eller spasmer, som ikke kan afhjælpes af de almindelige lægemidler eller af Marinol eller Sativex, og hvad skal de gøre? Hvorfor ikke gå med patienten i det her tilfælde, hvor der ikke findes andre muligheder for dem? Uden lægernes opbakning, er patienterne enten overladt til sig selv eller et illegalt marked,” siger Klaus Høm.

Han har tilbragt en del af sin juleferie i Twitter-debat med flere kritiske læger i et forsøg på at forstå argumenterne imod forsøgsordningen, men når han går lægerne på klingen oplever han, at argumenterne slipper op, og det, der står tilbage, er en modvilje mod, at man har brudt med et princip, og en frygt for, hvad det næste bliver. Argumentet om, at der kan komme påvirkede mennesker i trafikken, mener Scleroseforeningens direktør eksempelvis ikke holder.

”De fleste, som kender til sclerosepatienter, der har anvendt cannabis illegalt, ved, at der er tale om meget små doser. Ser man på de sclerosepatienter, der hidtil har fået cannabisolie, har det ikke gjort dem voldsomt påvirkede eller givet slemme bivirkninger. Samtidigt ved vi jo fra udskrivelse af eksempelvis morfika, at lægerne allerede i dag skal foretage en konkret og individuel vurdering af eksempelvis evnen til at køre bil -  og det er jo ikke en anderledes når vi taler om medicinsk cannabis. Vi kommer ned på et debatniveau, der er uværdigt,” siger Klaus Høm.

Han mener, at bekymringen for ikke at kunne dosere nøjagtigt er ubegrundet.

”Erfaringen fra andre lande er ikke, at patienterne udvikler psykoser eller falder om på gaden, så spørgsmålet er, om denne forhånds-skepsis udelukkende skyldes det principielle i, at man i dette tilfælde ikke har anvendt det etablerede system til godkendelse af medicin? Hvis det kun handler om principper for princippernes skyld, så synes jeg, at lægerne skal lægge dem til side og tænke på patienterne i stedet for,” siger Klaus Høm.

”Hele ideen med forsøget er jo netop at få den viden, som alle efterspørger. Det er rigtig ærgerligt, hvis der er læger, der ikke bakker op om projektet, men skulle det ske, så kan patienterne vel bede om at skifte til en læge som kan se perspektiverne i forsøget med medicinsk cannabis,” siger Klaus Høm.