Forsøgsordningen med det evidensløse medicinske cannabis er presset igennem, uden at man har sikret en systematisk indsamling af viden. Tudetosset, mener ledende overlæge ved Sygehus Lillebælts neurologiske afdeling Henrik Boye.

Ledende overlæge ved Sygehus Lillebælts neurologiske afdeling Henrik Boye har ikke før oplevet at skulle deltage i en forsøgsordning, hvor lægerne først få uger før projektets opstart kunne få kendskab til, hvilke produkter, der vil indgå i ordningen, og ikke kender kriterierne for brugen af dem. Han har heller aldrig før oplevet, at det var politikere, der afgjorde, hvilke typer produkter, der skulle afprøves, men det sker, når forsøgsordningen med medicinsk cannabis til en række kroniske patienter begynder 1. januar, og Henrik Boye kalder måden, ordningen er kommet i stand på, for noget vås.

”Politikerne har dikteret, at noget, der ingen evidens er for, er et lægemiddel, og det er problematisk. I sundhedsvæsnet arbejder vi så vidt muligt evidensbaseret, så vi har muligheden for at informere vores patienter om mulighederne for effekt og risikoen for bivirkninger ved en given behandling. Det kan vi ikke sige noget om med cannabis, for vi ved ikke andet om bivirkningerne, end hvad man hører fra folk, der bruger det rekreativt. Vores patienter vil få mindre doser, men vi kan i princippet ikke udelukke, at der kan komme psykoser på baggrund af behandlingen,” siger Henrik Boye.

Han kalder det tudetosset, at projektet er presset igennem, uden at man har sørget for at involvere fagfolk med forstand på at sætte et klinisk forsøg op, så man sikrer en centralt styret, systematisk dataindsamling i projektet.

”Projektet er et populistisk tiltag, der ikke hører hjemme i et samfund, hvor vi har besluttet, hvordan vi tester og godkender lægemidler. Når man så alligevel vælger at gøre det, hvorfor designer man så ikke forsøget, så man får afprøvet det som et almindeligt lægemiddel? Politikerne har ’by-passet’ deres eget system, og det er ærgerligt, at de så ikke sikrer at få lavet et ordentligt studie på det. Så kunne vi i det mindste være kommet i førertrøjen på området i Danmark,” siger han.

Henrik Boye er ikke imod, at hans patienter supplerer deres behandling med cannabis, han mener, at det er godt, at de ikke skal kriminalisere sig for at få det, og han vil også gerne rådgive patienterne på den præmis, at der ikke kan sættes videnskabeligt dokumenterede tal på effekt og risici, men han oplever det som problematisk, at nogle patienter har tiltro til medicinsk cannabis, alene fordi det er et naturprodukt.

”Nogle patienter tror, at cannabis er løsningen på alt, men når jeg foreslår dem at prøve Marinol eller Sativex, så afviser de, fordi det er lægemidler. De mener, at det betyder, at der er bivirkninger, mens de tror, at planteproduktet virker og er uden bivirkninger, fordi det er et naturprodukt,” siger Henrik Boye, som undrer sig over Scleroseforeningens tilgang til cannabis.

”Jeg mener, at Scleroseforeningen har grebet det forkert an. De skulle for flere år siden have kæmpet for, at man gerne måtte køre bil på Sativex og Marinol. Det må man nu, hvor det er besluttet i forbindelse med forsøgsordningen, men det har været et langt større problem, end at man ikke har haft adgang til friske topskud. Når nu vi har de to præparater specifikt til denne målgruppe, så giver det ingen mening at kæmpe for planteprodukterne,” siger Henrik Boye.

Scleroseklinikken ved Sygehus Lillebælt har foreløbig ikke fået voldsomt mange henvendelser fra patienter, der ønsker at komme med i forsøgsordningen og få medicinsk cannabis, men dem der kommer tager klinikken imod på trods af utilfredsheden.

”Vi kommer ikke til at modarbejde ordningen, men jeg vil sige til patienterne, at vi har to præparater, som er afprøvede, og som vi vil anbefale frem for planteprodukterne. Der vil helt klart være nogle patienter, som vil have gavn af at få cannabis, og det er godt, men det er setup’et, der er forkert. Hvis man havde været lidt klogere, havde vi fået noget langt mere brugbart ud af det. Det eneste, vi finder ud af her, er, at cannabis ikke er så farligt, som nogle måske tror,” siger Henrik Boye.