ECTRIMS2017: Ocrelizumab reducerer den sygdomsforværring, der udvikler sig uafhængigt af attakker, signifikant bedre end interferon beta1a hos patienter med RMS, og i særlig grad hos patienter i højrisiko for at udvikle SPMS.

Det viser ny data fra OPERA I og II-studierne, som torsdag blev præsenteret ved en postersession på ECTRIMS 2017.

Ocrelizumab viste i OPERA I og II bedre effekt på RMS-patienter end Interferon Beta-1a, og forskerne ville i de nye undersøgelser vurdere effekten af ocrelizumab på progression uafhængigt af attakker målt på en kombination af EDSS, timed 25-foot walk (T25FW) og 9 hole peg testen (9HPT), som har vist sig bedre til at vurdere progression isoleret end EDSS alene.

Studiet omfatter i alt 1.656 RMS-patienter og SPMS-patienter, som stadig oplever attakker. Patienterne fik i en periode på 96 uger enten ocrelizumab eller inerferon beta-1a, og blev ved uge 12 og 24 testet på alle mål.

I den samlede kohorte havde patienter i behandling med ocrelizumab efter 12 uger 34 procents mindre risiko for progression sammenlignet med interferon beta-1a, og efter 24 uger var forskellen 31 procent.

Forskerne konkluderer, at der sker en betydelig progression uafhængigt af attakker hos RMS patienter, og at ocrelizumab er mere effektiv til at bremse den progression end interferon beta-1a.
Et godt, men ikke overraskende resultat, mener ledende overlæge ved Sygehus Lillebælts Neurologiske afdeling Henrik Boye.

”Studiet viser, at ocrelizumab er mere virksomt end interferon beta-1a, og det er også hvad man vil kunne forvente,” siger han.