Ændrede regler for vederlagsfri fysioterapi har betydet, at mange sclerosepatienter fra årsskiftet har fået beskåret deres træning. Fysisk træning lindrer effektivt symptomerne ved sclerose, men vi mangler stærkere evidens for, at fysisk træning også har en sygdomsmodificerende effekt, siger professor Ulrik Dalgas.

Før årsskiftet var en henvisning til vederlagsfri fysioterapi ensbetydende med gratis træning i en fysioterapi-klinik for patienter med sclerose. Men 1. januar 2024 trådte en ny aftale mellem Danske Fysioterapeuter, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i kraft, der har til formål bedre at styre økonomien bag den vederlagsfrie fysioterapi. I første omgang gælder aftalen sclerosepatienter, men senere kommer turen til andre patientgrupper. Allerede fra start har der dog været problemer med sclerosepatienternes del af aftalen.

”Vi oplever i praksis, at næsten alle på den nye ordning får mindre fysioterapibehandling, end de bør, fordi klinikkerne bruger det nye gennemsnitshonorar som et loft, og dermed tilsidesætter den faglige vurdering på individniveau,” siger Frej Elbæk Schjeldal, der er politisk chef i Scleroseforeningen.

Ifølge den nye aftale skal fysioterapeuterne inddele MS-patienterne i fem grupper alt efter sværhedsgraden af deres sygdom. Indenfor hver gruppe bliver fysioterapeutklinikken tildelt et fast månedligt honorar pr. patient. Beløbet skal ses som et gennemsnitligt månedligt honorar til fysioterapiklinikken, idet patienternes reelle forbrug af fysioterapi vil variere hen over året alt afhængig af sygdom og ferie. Men ifølge Scleroseforeningen fortolker en del fysioterapeuter det nye honorar som et fast beløb per måned, der ikke må overskrides. Foreningen får derfor dagligt henvendelser fra patienter, der har oplevet at få deres fysioterapi beskåret siden nytår.

”Vi er også bekymrende for, at man selv for meget svage patienter vil forsøge at erstatte en del af den superviserede fysioterapi med hjemmetræning, for det vil i praksis blive svært for mange sclerosepatienter at udføre.”

Minister opfordrede til handling

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) gik i marts ind i sagen på baggrund af et paragraf 20-spørgsmål fra Pia Kjærsgaard (DF) og opfordrede overenskomstparterne til at tage sagen alvorligt og ”finde en løsning på dette hurtigst muligt”. Det har betydet, at parterne bag aftalen fra 1. april hævede honoraret for patienterne i fase 5, som er de hårdest ramte.

”Isoleret set er det godt, at honoraret er hævet for fase 5-patienterne. Det er en anerkendelse af, at kritikken er berettiget, men pengene er så at sige taget fra patienterne i fase 2 og 3. Og vi er grundlæggende bekymrede for, at det ikke lykkes aftaleparterne at sikre, at det alene er den faglige vurdering og ikke et økonomisk landsgennemsnit, der skal afgøre hvilke type behandling, den enkelte skal modtage,” siger Frej Elbæk Schjeldal.

Senest har ProTreatment – en kæde af fysioterapiklinikker – også kommenteret på sagen og i en pressemeddelelse skrevet, at økonomien i de fem forløbsfaser slet ikke giver deres fysioterapeuter mulighed for at give patienterne det antal behandlinger, som de er vant til at få.

Træning virker på symptomer

Ordningen med den vederlagsfri fysioterapi hviler grundlæggende på evidens, der viser, at fysisk træning kan lindre symptomerne for patienterne og samtidig potentielt udskyde sygdomsforværring. Men hvis man kigger nærmere på den videnskabelige litteratur omkring sclerose og fysisk træning, er evidensen stadig lidt blandet.

”Der er ingen tvivl om, at fysisk træning har en væsentlig positiv effekt på sclerose-patienternes symptomer. Det er veldokumenteret, at træning hjælper på symptomer som gangbesvær, balancebesvær og sclerosetræthed. Desuden giver træningen patienterne mere styrke, en bedre kondition og modvirker depressive symptomer,” siger Ulrik Dalgas, professor i idræt og sundhed på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der har forsket i fysisk træning til sclerosepatienter i en årrække.

”Samtidig ved vi også, at både superviseret træning ved en fysioterapeut, fjerntræning over internettet eller en blanding af det kan være effektivt.”

Mangler stærke studier om sygdomsmodifikation

Den sygdomsmodificerende effekt af træning til sclerosepatienter er til gengæld mindre velundersøgt.

”Man kan godt finde studier, der tyder på, at man kan forhale sygdommens udvikling med træning. Men man kan også finde studier, der ikke viser den effekt. Fælles for studierne er dog, at de er relativt små og ikke har fulgt patienterne igennem en tilstrækkelig årrække til, at vi kan være sikre på effekten. Så vi har brug for, at der bliver lavet længerevarende undersøgelser med flere patienter over flere år, hvis vi skal blive mere sikre på, om der er en effekt på sygdommens progression,” siger Ulrik Dalgas.

Faktisk er forskningen heller ikke kommet så langt endnu, at man har klarlagt, om eller hvordan fysisk træning påvirker sygdomsmekanismerne ved multipel sclerose – for eksempel om træning kan beskytte myelinen omkring neuronerne mod at blive nedbrudt eller om træning kan genoprette eksisterende læsioner.

”På det område er vores viden meget begrænset stadigvæk. Måske virker træningen på inflammationsprofilen eller blodgennemstrømningen i hjernen. Enkelte studier indikerer også, at træningen måske kan bevare myelinet eller genskabe noget af den myelin, som bliver angrebet.”

Ulrik Dalgas har selv lavet et en række træningsstudier med sclerosepatienter, som har fået MR-skannet deres hjerner. De viste, at træning i en undersøgelsesperiode på op til ét år så ud til at kunne modvirke atrofi - skrumpning af hjernen - på patienter i den moderate del af sygdomsfasen.