Det første forsøg med CAR-T-celleterapi til sclerosepatienter viser, at behandlingen både er sikker og har effekt. CAR-T ser ud til at kunne blive et alternativ til B-celle depleterende behandlinger, siger neurolog Helle Hvilsted Nielsen. 

Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Med, er angiveligt den første videnskabelige publikation, som har evalueret effekten af at behandle sclerosepatienter med CART-T-celleterapi.

”Det ser ud som om, at behandlingen tolereres rigtigt godt i patienterne, og det er positivt. For et af problemerne ved CAR-T behandlingen er, at T-cellerne, som indsprøjtes i kroppen, kan give en cytokin-storm og neurologiske komplikationer”, siger Helle Hvilsted Nielsen, der er overlæge og professor i neurologi på Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Hun understreger dog, at studiet kun har afprøvet CAR-T celleterapien på to patienter, så resultaterne skal tages med forbehold.

Gangdistancen kunne øges

I studiet har forskere fra Hamburg i Tyskland givet behandlingen til to sclerosepatienter med fremskreden sygdom – henholdsvis en mand på 36 år med primær progressiv sclerose og en kvinde på 47 år med sekundær progressiv sclerose. De er blevet fulgt i henholdsvis 64 og 100 dage efter behandlingen.

Resultaterne viste, at begge patienter kunne tåle behandlingen uden at udvikle en neuro-toksisk reaktion, og samtidig kunne man i ugerne efter behandlingen måle tilstedeværelsen og opformeringen af de nye genmanipulerede CAR-T celler i patienternes spinalvæske. Hos den kvindelige patient så man desuden et fald i den intratekale antistofproduktion, hvilket er en indikator på mindre sygdomsaktivitet. Kvinden i studiet var i øvrigt i stand til at øge sin gangdistance fra 400 meter ved studiets start til 700 m ved dag 100.

De tyske forskere konkluderer derfor, at deres studie ”understøtter potentialet for CAR-T-celleterapi for patienter med fremskreden MS”.

Positivt at behandling tolereres

Helle Hvilsted Nielsen kender allerede til CAR-T celleterapi fra den kliniske hverdag på Neurologisk Afdeling, fordi der kan opstå neurologiske komplikationer hos de hæmatologiske patienter, der er i behandling med CAR-T på Odense Universitetshospital. Og dem er neurologerne nødt til at være klar til at håndtere. Disse komplikationer kan i værste fald give epileptiske anfald, taleproblemer og lammelser, som kan resultere i, at patienten må på intensivafdelingen i flere uger.

”Når man har en sygdom i hjernen som sclerose, kunne man godt være lidt urolig for, at de neurologiske komplikationer ved CAR-T-celleterapi ville blive forværret, hvis de fik behandlingen. Men det ser man ikke i de to cases i studiet, og det er positivt. Til gengæld er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt behandlingen har en effekt på sclerose.”

Brug for større studier

Helle Hvilsted Nielsen mener, at man nu har brug for at få lavet større studier med CAR-T-celleterapi og MS-patienter.

”Jeg tror, at CAR-T behandlingen kan blive et alternativ til nogle af vores nuværende behandlinger som rituximab, ocrelizumab og ofatumumab, der rammer B-cellerne. Men der er brug for at undersøge flere patienter i længere tid, hvis vi skal finde ud af, om CAR-T behandlingen er lige så sikker og effektiv som de behandlinger, vi har nu,” siger hun.

”Min vurdering, at CAR-T behandlingen kan have potentiale til udvalgte patienter. Nok yngre patienter med en aggressiv form for sclerose, som ikke responderer på de nuværende behandlingsmuligheder. Men samtidig skal de være ved godt helbred, hvis de skal kunne tåle behandlingen.”

Måske godkendt om ti år

Helle Hvilsted Nielsen gætter på, at der vil gå fem til ti år, før CAR-T-celleterapi vil være en godkendt behandling i Danmark til sclerose. Samtidig tror hun også, at CAR-T-celleterapi kan have et potentiale til behandling af andre neurologiske sygdomme, hvor B-cellerne spiller en rolle. Blandt andet ved sygdommen myasthenia gravis, hvor der allerede er lavet forsøg med CAR-T-celleterapi.

”Når vi taler om CAR-T behandling til sclerose og andre neurologiske sygdomme, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der er andre behandlingsmuligheder for disse sygdomme. Det er ikke samme situation som CAR-T behandling til kræftsygdomme, som er dødelige, og hvor der ikke er flere behandlingsmuligheder tilbage. Derfor er det også vigtigt, at vi først får sikkerheden ved behandlingen på plads.”

Et meget tidligt studie

Mike Bogetofte Barnkob, der er læge og ekstern lektor ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, har også læst det tyske studie. Han betragter resultaterne som lovende, men meget foreløbige.

”Jeg er ikke overrasket over, at studiet viste, at CAR-T behandlingen var i stand til at fjerne B-cellerne. For det ved vi fra tusindvis af kræftpatienter, der har fået samme behandling. Men jeg hæftede mig ved, at forskerne har undersøgt patienternes spinalvæske og kunne se, at der var færre B-celler efter behandlingen. Det kunne tyde på, at CAR-T cellerne var i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren og trænge længere ind i hjernen end de B-celle depleterende behandlinger, som man ellers bruger ved sclerose,” siger Mike Bogetofte Barnkob.

Han fortæller, at der for nylig er kommet flere tyske studier – blandt andet et studie publiceret i Lancet - der har vist en positiv effekt af CAR-T celleterapi til svært ramte patienter med systemisk lupus.

”Det har betydet, at folk – og måske især firmaerne – har fået øjnene op for, at der er muligheder for at behandle andre autoimmune sygdomme med CAR-T. Så studiet med sclerosepatienterne er første skridt på rejsen for den patientgruppe.”

Sporene fra Medicinrådet skræmmer

Hvis fremtidige studier af sclerose og CAR-T-celleterapi skulle vise overbevisende positive resultater i forhold til de nuværende behandlinger for sclerose, så forudser Mike Bogetofte Barnkob dog en lang og kringlet vej, før behandlingen eventuelt vil blive godkendt i Danmark.

”Danmark har været et af de lande i Europa, der har været suverænt langsomst til at få indført behandlingen mod lymfomer, selv om man godt vidste, at behandlingen havde en kurativ effekt over for 40 til 50 procent af patienterne. Men på trods af det har der været en træghed i Medicinrådet i forhold til at få indført behandlingen. Så sporene skræmmer,” siger Mike Barnkob Bogetofte.

Om CART-T celleterapi: 

CAR står for Chimeric-Antigen-Receptor, og behandlingsformen har siden 2015 været anvendt til at behandle visse former for lymfe- og blodkræft.

Ved CAR-T-celleterapi får patienten taget T-celler ud direkte fra blodbanen. I et laboratorie bliver T-cellerne reprogrammeret ved hjælp af genteknologi og tilført evnen til at kunne genkende og eliminere kræftcellerne – eller i tilfældet med sclerose B-cellerne. I mellemtiden skal patienten gennemgå et mini-kemoterapiforløb for at få slået sine egne B- og T-celler ihjel. Herefter får patienten sprøjtet de manipulerede CAR T-celler tilbage i blodbanen.

Metoden har indtil nu vist positive resultater ved hæmatologiske kræftsygdomme samt ved andre autoimmune sygdomme end sclerose – for eksempel systemisk lupus og myasthenia gravis.

I dag koster en behandling med CAR-T-celleterapi mellem 1,5 og 2 millioner kroner, og der er store kommercielle interesser i at udvikle produktet. I Danmark er eliteforskningscenteret CITCO ved Syddansk Universitet også gået i gang med at producere CAR-T produktet og håber at kunne fremstille det til en lavere pris til patienter i kliniske forsøg.